Bilist overså cyklist i rundkørsel i Farum

dato

En 40-årig mandlig bilist fra Farum kørte tirsdag morgen kl. 08.20 ad Farum Gydevej i nordlig retning. Da han kørte ind i rundkørslen med Paltholmvej, overså han en 46-årig kvindelig cyklist, der cyklede ad Paltholmvej i østlig retning igennem samme rundkørsel.

Bilisten overtrådte sin ubetingede vigepligt, hvilket resulterede i et sammenstød med cyklisten. Beredskabspatrulje og ambulance blev tilkaldt til stedet, men der er ingen meldinger om personskade.

Bilisten blev sigtet for vigepligtsforseelsen.

Kilde: Politiets Døgnrapport