Mandag eftermiddag kort efter klokken 17 blev en 59-årig mand fra Farum standset af politiet, mens han kom kørende ad Frederiksborgvej i Værløse. Manden blev sigtet for spirituskørsel og taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve.
Blodprøven skal analyseres for at fastlægge mandens nøjagtige promille og vil blive brugt til den videre behandling af sagen.