Administrativ medarbejder til Centersekretariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med at koordinere, organisere og servicere – så er vi helt sikkert også ret vilde med dig!

Vi har masser af spændende opgaver i vores Centersekretariat. Og vi har brug for en kollega, som har lyst til at arbejde både selvstændigt og sammen med gode kolleger om at løse administrative opgaver og finde nye måder at gøre tingene på.

Hvad er vores – og din kerneopgave?
Centersekretariatet, hvor stillingen er placeret, har opgaver med service, strategi, politik, ledelsesbetjening, økonomi og kommunikation på tværs af Center for Arealer og Ejendommes områder. Service og kvalitet er kodeord for alt, hvad vi laver.

I Centersekretariatet er vores kerneopgave at sikre, at Center for Arealer og Ejendomme er et professionelt og effektivt center. Vi udvikler og drifter alt fra dagtilbud, skoler og sportshaller til parker, byrum og veje, så borgerne har de bedst mulige fysiske rammer i et bæredygtigt perspektiv.

Det er sjovt og udfordrende, og du er med, hvor det sker, da Centersekretariatet har fingeren på pulsen og er omdrejningspunkt for alt fra politikerbetjening til borgerspørgsmål, rekruttering og økonomistyring.

Du får mulighed for at deltage i centerets tværgående netværk for fx administration, kommunikation og journalisering, hvor du bl.a. får mulighed for vidensdeling og kompetenceudvikling.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • håndtere borgerhenvendelser på mail samt servicemindet telefonbetjening af borgere
  • kalenderstyring samt mødeindkaldelser, skrive referater o.lign, i diverse fora
  • administrative opgaver indenfor rekruttering, journalisering, aktindsigtssager mv.
  • digitale arbejdsprocesser, superbruger og bistand til digitale systemer allround
  • diverse ad hoc-opgaver.
Dine konkrete opgaver tilpasser vi herudover til dine kompetencer og interesser, så du selv er med til at forme din stilling og ser mening og udviklingsmuligheder i jobbet.

Om dig
  • er uddannet kontorassistent, gerne med speciale i offentlig administration
  • er ansvarsfuld, servicemindet, initiativrig, åben, har gå-på-mod og er god til relationer
  • har klare formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde med andre
  • er hjemmevant i digitale løsninger og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer
  • har erfaring inden for administration og gerne flair for tal
Måske du ikke kan sige ja til alt listen. Det vigtigste for os er, at du er interesseret i opgaverne, vores område og har lyst til at gå på opdagelse og finde nye løsninger.

Hvad kan vi byde på kollegialt?
Vi er engagerede og er begejstrede for vores opgaver. Vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde højt, og i fællesskab har vi ansvar for et miljø med teamspirit, engagement, ansvarlighed, professionalisme og værdiskabelse. Samarbejde, samspil og synergi er nøglen til faglig og social succes hos os, så du har sparringspartnere og et fagligt fællesskab.

Der er ca. 10 medarbejdere i afdelingen med forskellig baggrund og kompetencer, og vi har dét til fælles, at vi går op i service og det at gøre en forskel for andre gennem høj faglighed og stort engagement. Vi laver et godt introprogram til dig, så du bliver introduceret til opgaver og kolleger.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, god pensionsordning, personalearrangementer og en dejlig kantine, hvor vi kan købe morgenmad og frokost – og har mulighed for at købe take away.

Fakta om Center for Arealer og Ejendomme
Center for Arealer og Ejendomme er Lyngby-Taarbæk Kommunes byg- og driftsherreorganisation. Vi servicerer derigennem 55.000 borgere og 4.000 ansatte ved at vedligeholde og optimere kommunens ejendomme såsom skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse har et samlet areal på 240.000 m², og vi har samtidig ansvaret for 200 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.

Centeret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret centralt i administrationen, og ca. 200 medarbejdere er placeret i to decentrale driftsafdelinger.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fuldtid - 37 timer inklusiv frokost - og løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst. Arbejdsstedet er i overgangsperioden (hvor Lyngby Rådhus renoveres) Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby, som er placeret 5 minutters gang fra Lyngby Station og tæt på motorvejsafkørsel.

Har vi vækket din nysgerrighed?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ida Amtoft på telefon 40 85 64 10, hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat senest den 1. november 2023.

Ansøgningsfrist 8. september 2023. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 15. september og 2. samtaler den 21. september 2023, hvor du skal løse en case.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
1. november 2023

Arbejdssted
Centersekretariatet

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Lyngby-Taarbæk Kommune, Lyngby Torv 17, 2800 Kongens Lyngby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2298&ERId=84268

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891384

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet