Bliv løsøre-sanitør hos Ocab i Farum og gør en forskel ved skadeservice

dato

Vi har travlt i vores afdeling i Farum og søger derfor to erfarne løsøre-sanitører til vores vaskelinje. Som en del af Ocab får du en spændende og alsidig hverdag med fokus på rengøring, håndtering og bevaring af kunders indbo og løsøre – ofte efter brand-, vand- eller skimmelskader.

Du får base på vores lager i Farum, men du skal trives med, at arbejdspladserne varierer – vi arbejder på sager over hele Sjælland, og der kan lejlighedsvis forekomme opgaver på vores lokationer i Tølløse eller Vordingborg.

Hos Ocab bliver du en del af en fagligt stærkt og hjælpsomt team, hvor vi ved, at det er de udførende kræfter, der skaber vores succes. Vi sætter en ære i høj kvalitet, effektivitet og grundighed – hver eneste gang.

Hvem er du?

Du har erfaring med løsøre – gerne fra skadeservice, rengøring eller lignende virksomheder – og du har interesse for redning og bevaring af kunders ejendele.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har hænderne godt skruet på og tager ejerskab for dine opgaver

  • Er serviceminded, fleksibel og stabil – og villig til at yde en ekstra indsats, når det kræves

  • Arbejder selvstændigt, men trives i teams

  • Er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og sætter en ære i at gøre tingene rigtigt – første gang

  • Bidrager til mere end blot din egen arbejdsdag

  • Understøtter og udvikler dine kollegaer med faglig stolthed

  • Taler og forstår dansk

  • Har kørekort

  • Straffeattest skal fremvises 

Om stillingen:

Som løsøre-sanitør hos Ocab vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  • Håndtering og specialrengøring af løsøre og indbo

  • Sanering efter brand-, vand- og skimmelskader

  • Klargøring af løsøre til opbevaring og returlevering

  • Rengøring og oprydning efter socialsager

  • Dokumentation fra A-Z på en opgave

  • Tæt dialog med eget team og kollegaer

Vi tilbyder:

  • Løn ifølge overenskomst

  • Pension og sundhedsordning

  • 37 timer om ugen med normal arbejdstid fra kl. 7.00 – 15.00

Tiltrædelse:

Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Din ansættelsesadresse er: Rugmarken 36, 3520 Farum

Søg jobbet

Hvis stillingen lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Du skal blot klikke på knappen herunder eller skrive en mail til job@ocab.dk. Her skal du vedhæfte:

  • Dit opdaterede CV

  • En motiveret ansøgning

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Ocab Aps, Rugmarken, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/245cd7a5-014e-48fe-a300-e418b28fbf23

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet