Bliv rehabiliterende SOSU-hjælper i et stærkt tværfagligt team på Furesø rehabiliteringscenter

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være rehabiliterende SOSU-hjælper på Furesø rehabiliteringscenter og deltage med dine kompetencer i vores tværfaglige samarbejde?

Furesø rehabiliteringscenter mangler en sosu-hjælper i fast dagvagt 37 timer om ugen, så vores samarbejde og opgaveløsning omkring vores borgere kan blive endnu stærkere.

Hos os hænger faglig udvikling og godt kollegaskab sammen når vi hjælper borgere i rehabiliterende forløb. Vil du være vores nye kollega og en del af et stærkt tværfagligt team, hvor der er fokus på at skabe gode sammenhængende borgerforløb? Så søg stillingen som uddannet social- og sundhedshjælper på Rehabiliteringscentret i Furesø Kommune!

Lidt om Rehabiliteringscentret:

Vi har 30 pladser til døgnrehabilitering, hvor vi modtager en bred gruppe af borgere med forskellige komplekse problemstillinger og almene medicinske sygdomme. De fleste borgere kommer fra hospitalet til et genoptræningsophold. 

Vi leder efter flere uddannede sosu-hjælpere, der kan bidrage med deres faglighed ind i vores tværfaglige samarbejde. Vi går op i, at alle faggrupper har forskellige fokusområder, og anerkender at alles indsats er vigtig i det samlede mål om at rehabilitere vores borgere.

Det tværfaglige samarbejde betyder blandt andet, at vi holder daglig triage og tværfaglige fokuserede konferencer, f.eks. med fokus på ernæringsproblematikker og målsætning for rehabilitering.


Vi tilbyder vores nye kollega:

  • En alsidig arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge dine kompetencer, og værdsættes for netop den faglighed og faggruppe du repræsenterer.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode til gavn for borgernes samlede forløb
  • Individuelt tilrettelagt introduktion, hvor der tages udgangspunkt i din erfaring og kompetencer


Du vil også få:

  • Gode kollegaer, der sætter en ære i et godt teamsamarbejde. Vi ved, at når vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden, leverer vi den bedste pleje og behandling til borgeren
  • Fokus på rehabiliterende tilgang i plejen med tæt terapeutfaglig sparring
  • Weekendrul hver 3. weekend


Vi ønsker at du:

  • Trives med at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Formår at møde borger og pårørende på en empatisk måde
  • Har en positiv tilgang og lyst til at bidrage til vores gode arbejdsmiljø


Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.


Vil du vide mere:

Har du spørgsmål til stillingen eller vil forbi til en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte Leder af Furesø Rehabiliteringscenter Katrine Maymann på tlf. 72165341 eller på mail: kmm1@furesoe.dk eller Faglig koordinator Mie Gadegaard på 72165747.


Ansøgningsfrist

Fredag d. 21. februar 2025. Samtaler afholdes i uge 9

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b3474c6c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Furesø Rehabiliteringscenter, Paltholmterrasserne, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1a7f9b84-0702-42aa-8387-4d8e877c8b35

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet