Bliv socialrådgiver i Jobcenter Furesø og hjælp borgere tilbage til arbejdslivet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af et ambitiøst team, der arbejder med borgernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Så skal du søge stillingen som socialrådgiver til sygedagpenge i Jobcenter Furesø.

I Jobcenteret lægger vi vægt på at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret rådgivning og sagsbehandling for vores borgere på sygedagpenge. Hovedopgaven er at understøtte sygemeldte borgere i at fastholde deres arbejde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi vægter holdbare planer med klare mål og delmål med afsæt i borgerens ressourcer for at sikre en rød tråd i borgerens forløb i Jobcenteret. Det er derfor vigtigt, at du formår at bevare overblikket og samtidig formår at sikre flow og fremdrift i borgerens forløb.

Vi samarbejder med relevante aktører som en del af borgerens plan, især med arbejdsgiver, fastholdelseskonsulent, virksomhedskonsulenter og behandlere. Vi interesserer os for hinandens arbejde, og hos os er kommunikation og trivsel et fælles ansvar. Dette stiller krav til alle ansatte om at indgå i løbende faglig og organisatorisk læring.


Dine opgaver som en del af sygedagpengetemaet vil blandt andet blive

  • lovpligtig opfølgning i sygedagpengesager
  • afsende partshøringer og afgørelser i forhold til vurdering af uarbejdsdygtighed
  • afgive og følge op på tilbud til borgerne
  • afklare borgerens arbejdsevne
  • udarbejde den forberedende del af sager til rehabiliteringsteam forud for indstilling til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
  • genvurdere klager over egne afgørelser


Vi lægger vægt på, at du

  • har relevant uddannelse fx socialrådgiver/socialformidler
  • gerne, men ikke et krav, erfaring med sagsbehandling fra et jobcenter
  • er bevidst om, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats er helt central for, at den sygemeldte borger kan vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
  • har styrke til at omsætte lovgivningens krav og muligheder til resultater
  • kan arbejde systematisk, tværfagligt, koordineret og helhedsorienteret
  • kan arbejde selvstændigt og samtidigt være en del af et team


Om arbejdspladsen

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med engagerede og fagligt kompetente medarbejdere med et højt ambitionsniveau. Vi stræber efter kvalitet i sagsbehandlingen og et højt niveau på resultatsiden. Vi lægger stor vægt på at møde borgerne professionelt med et højt serviceniveau i forhold til rådgivning og sagsbehandling.

Du er i høj grad ansvarlig for at tilrettelægge din arbejdsdag ud fra dine opgaver. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi går langt for at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi har overskud til fælles faglig og personlig udvikling med et godt kollegialt miljø.

Jobbet tilbyder en alsidig hverdag, hvor få dage er ens, og hvor kontaktfladen er en spændende blanding af virksomheder, borgere, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter.

Arbejdsstedet er Jobcenteret, Stiager 2, 3500 Værløse. Jobcenteret er beliggende cirka 10 min fra Værløse St. Vi har kantineordning, flextid og mulighed for at holde flexfri hver anden fredag. Vi sidder i åbne og lyse kontorlandskaber


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, efter principper om lokal løndannelse, efter aftale med forhandlingsberettigede organisation.


Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygedagpenge Lasse Michaelsen på telefon 72 16 54 36


Ansøgningsfrist

Vi ser frem til din ansøgning. Ansøgningsfrist 7. oktober 2024

Udvælgelse af ansøgere til samtale vil ske efterfølgende. Ansættelsessamtaler afholdes 10. oktober 2024

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. december 2024

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ca483225)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Ydelse, Integration og Sygedagpenge, Hvedemarken, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6116578

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet