Børne- og familiekonsulent til Furesø Familiehus- Kom og vær med!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med børn, unge og familier med behov for en særlig indsats? Familiehuset søger lige nu 1 børne- og familiekonsulent. Stillingen er på 37 timer med start den 1. april 2024.


Om Familiehuset

Familiehuset består af 19 børne- og familiekonsulenter, som er tværfagligt sammensat af psykologer, pædagoger og lærere. Vi er et hus, som vægter supervision, kollegialt fællesskab, humør og gensidig omsorg højt i en travl hverdag.

Familiehuset varetager indsatser visiteret efter §30, §31 og §32 i serviceloven for børn og familier. Det udmønter sig bl.a. i følgende indsatser og funktioner:

  • råd og vejledning,
  • støttekontaktpersoner,
  • forældrekurser,
  • støtte i hjemmet,
  • familiebehandling,
  • samværsopgaver.

Opgaverne er typisk mangesidede og komplekse, hvorfor der er behov for at kunne trække på forskellige indsatsformer og metoder.

Familiehuset står på et systemisk, narrativt fundament, som kobler sig med løsningsfokuserede og den mentaliseringsbaserede tilgang og metoder. Vi trækker på vores viden om neuroaffektiv udviklingspsykologi og veksler mellem kognitiv-metakognitiv tilgang og metodeafsæt.

Vi anvender også program- og evidensbaserede metoder såsom PMT-O, Theraplay, Marte Meo og SES.

I 2024 vil vi, med afsæt i den nye Barnets Lov, træde nye stier i ønsket om at kunne leve op til lovens intentioner. Vi vil fortsat skærpe vores fokus på samarbejdet på tværs af afdelinger, centre og frivillighedsområdet til gavn for de børn, unge og familier, vi arbejder med. Sammen med andre afdelinger deltager Familiehuset i partnerskabsaftale med Bikubefonden og har et ønske om at arbejde naturinspireret. Som ny medarbejder vil du deltage i faglig opkvalificering, så vi kan blive bedre til at inddrage naturen og Familiehusets smukke omgivelser i behandlingsarbejdet.

Som børne- og familiekonsulent i Familiehuset bliver du en del af et spændende og tværfagligt miljø, som vægter fagligheden højt. Vi er optaget af at følge med i udviklingen på området og er konstant nysgerrige på, hvordan vi med god effekt støtter og hjælper sårbare børn, unge og familier bedst. Vi er et hus med højt til loftet, hvor vi sætter borgeren i centrum og vægter en respektfuld tone.

Det er vores ambition at kunne afspejle den diversitet og de diskurser, som er repræsentative for det samfund, som familierne vi arbejder med, er en del af.


Stillingen:

Familierne har ofte mange forskelligartede problemstillinger, og du skal fx kunne varetage samværs- og observationsopgaver, samtaler, gruppeforløb og aktivitetsbaserede behandlingsforløb både individuelt og i gruppe. Du vil både opleve at indgå i kortere behandlingsforløb, men også i mere komplekse, intensive og længerevarende forløb, hvor der bl.a. ydes støtte i hjemmet.

Vi søger en kollega med en relevant faglig uddannelse og efteruddannelse samt erfaringer inden for familiebehandlingsområdet. Det vi bl.a. forventer af dig, er at du:

  • Kan yde råd og vejledning til forældre i forhold til opdragelse og struktur i hverdagen.
  • Kan hjælpe familierne med at navigere i deres hverdag og støtte forældrene i samspillet med deres børn.
  • Kan varetage udviklingssamtaler med børn og unge med mistrivsel.
  • Holde fokus på målene i familiernes plan - også i familier, som er præget af multiple problemstillinger.
  • Kan formidle dig på skrift og formulere dig fagligt præcist i dokumentationen omkring borgeren.


Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har erfaring med at yde forskellige former for intensive behandlingsindsatser i familier, hvor børns trivsel og udvikling er i alvorlig fare.
  • Har erfaring med at arbejde med svære skilsmisseproblematikker.
  • Har viden og erfaring i arbejdet med angst, ADHD og autismeproblematikker.
  • Har viden om børns udvikling og tilknytningsmønstre samt erfaring med observation af samspil mellem forældre og børn.
  • Og meget gerne viden og erfaring i forhold til at inddrage naturen i behandlingsarbejdet.


For stillingen gælder det, at:

Arbejdstiden ligger primært i hverdagene mellem 8.00 - 20.00. Der kan forekomme arbejde uden for dette tidsrum i hverdage samt weekender og helligdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.

Ansøgningsfrist søndag d. 18. feb. kl. 8.00.

Samtaler afholdes onsdag d. 21. feb.

2. samtale afholdes fredag d. 23. feb. om formiddagen.

Forventet tiltrædelse d. 1. april 2024.

Vi afholder ansættelsessamtaler i Familiehuset, Stavnsholtvej 168, 3520 Farum.

For yderligere information se www.familiehus.furesoe.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanette Andersen: 72165885.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=57bbeaa0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Furesø Familiehus, Stavnsholtvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet