BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Paletten - et dagtilbud med omsorg, glæde og trivsel i højsædet
Citat fra forældre:
"Mit barn glemmer nærmest at sige farvel og løber glad ind ad lågen."
"Tak for at I har skabt et sted, hvor det er trygt at aflevere sit barn."
I Paletten har vi en ledig stilling (det sker sjældent) i vores børnehave til dig, der drømmer om:
- en arbejdsplads, hvor børnenes trivsel altid har højeste prioritet
- at være en del af en idérig, stabil og fagligt dygtig personalegruppe
- gode fysiske rammer og en god normering
- en arbejdsplads med stor arbejdsglæde.
I Paletten er vi to pædagoger og en pædagogmedhjælper på hver børnehavestue.
Det kan du blive en del af fra den 1. august i 35 timer om ugen.
Citat fra pædagog: "Børnene giver mig glæden ved mit arbejde."
Hele Paletten rundt
Paletten er et velorganiseret dagtilbud med 60 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn fordelt på fem stuer. Vores placering er i gåafstand til bibliotek, biograf, sø og skov og vi har ture ud af huset hver uge. Her har vi fokus på at gå sikkert i trafikken, at opleve vores nærområde og at være nysgerrige på det, vi møder på vores vej. Vi forventer, at du kan bidrage med dit nærvær og din nysgerrighed på det, vi oplever, når vi er på tur.
Paletten er et dejligt hus, hvor du vil opleve fine fysiske rammer og en god atmosfære blandt børn og voksne.
Vi arbejder med belysning, akustik, æstetik og ikke mindst med at skabe inspirerende rum med stor legeværdi. Legezonerne er tydeligt opdelt med den rette belysning, det har givet et mærkbart fald i støjniveauet - og det kan mærkes på arbejdsmiljøet.
Vi opdaterer løbende alle rum for at optimere vores pædagogiske legemiljøer. Vi har lavet legetek i børnehave og vuggestue, så legetøj kan byttes ud efter børnenes interesser og behov.
Legepladsen har gode legemuligheder: Lys og skygge, åbne og afskærmede legerum, gummibaner, boldbaner, klatretårn, bålhytte, sandkasser med vandkanaler og planter. Vi bruger vores uderum aktivt til at danse, løbe om kap, bygge, grave, finde insekter, kigge ud i luften og meget mere. Vi søger dig, der synes, det er sjovt at gå på opdagelse med børnene. Du skal kunne lide at sætte lege i gang og at være med der, hvor børnene er.
Citat fra forældre: "Tak for grin, sjov og læring og for altid at være der".
Børnenes trivsel definerer hverdagens aktiviteter
En stor del af vores pædagogiske omsorgs- og udviklingsopgave ligger i at skabe tryg tilknytning, og det sker primært i de mange daglige rutiner som modtagelse, samling, frokost, toiletbesøg, påklædning, højtlæsning og oprydning.
I Paletten vægter vi de nære relationer højt og prioriterer aktiviteter i både mindre og større grupper.
For os er det vigtigt, at du kan sidde på gulvet og lege med og ved siden af børnene. Du skal kunne lide at give kram, og du skal trives med at være en tydelig voksen, der sætter rammerne, så der er plads til alle.
Vi træffer beslutninger ud fra en vurdering af, om det, vi gør, gavner børnene.
Vores insisterende perspektiv på børnenes trivsel er med til at give høj pædagogisk kvalitet i vores arbejde.
Citat fra pædagog: "Min indsats gælder. Jeg ved, jeg er vigtig og gør en forskel."
Vi søger en pædagog, der:
- lytter og møder børnene i øjenhøjde
- kan etablere et tæt samarbejde med børnenes forældre gennem daglig dialog, også når det er svært
- deltager i tværfagligt samarbejde og arbejder med den tværfaglige rådgivning i praksis
- har nemt ved at bruge digitale platforme som fx AULA og Kalenda
- er god til at formulere sig skriftligt, fx når du laver TOPI med dine nærmeste kollegaer
- vil lave sprogvurderinger - hvis du ikke har prøvet det før, får du hjælp til at lære det
- synes, det er spændende at reflektere og evaluere sin daglige praksis med sine kollegaer.
Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af et solidt arbejdsfællesskab med 19 kollegaer og dig, som prioriterer et stærkt samarbejde og høj kvalitet i det daglige arbejde. De fleste medarbejdere har været i Paletten i mange år, det betyder, at du træder ind i et hus, der har et solidt fagligt fundament.
Du vil få kollegaer, der er mødestabile, så det, I planlægger, kan gennemføres.
Du vil samarbejde med forældre, som er glade for deres børns dagtilbud.
Citat fra forældre: "Ligegyldigt hvem af jer man møder, bliver man mødt af smil og kærligt overskud."
God organisering og plads til fordybelse
En forudsætning for at kunne levere pædagogisk kvalitet er tid til omtanke, og derfor har vi organiseret vores arbejde således, at der er afsat tid i mødeplanen til pædagogisk forberedelse, stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder.
Vi arbejder med læreplanstemaer i forløb over 4-6 måneder, så børn og voksne har tid til at fordybe sig og være nysgerrige og undersøgende sammen.
Du skal kunne holde ud at tage fejl, det sker nemlig for os alle, når vi tør kaste os ud i noget nyt.
I vores Medarbejder Trivsels Undersøgelse fra oktober 2023 svarer 100%:
- mine arbejdsopgaver er meningsfulde
- vi hjælper og støtter hinanden
- vi arbejder med at udvikle og forbedre processer og arbejdsgange
Citat fra pædagog: "Det er derfor, vi går glade på arbejde i Paletten."
Kom og besøg os
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, kan du kontakte dagtilbudsleder Susanne Rolighed på 72 16 58 01 eller på mail sro2@furesoe.dk.
Jeg giver gerne en rundvisning 😊
Læs mere på Paletten (furesoe.dk), hvor du kan se seneste tilsynsrapport og pædagogisk læreplan.
Stillingen er en fastansættelse på 35 timer om ugen. Den er ledig fra den 1. august 2024.
Ansøgningsfrist er den 30. maj 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8362e09e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Paletten, Ryttergårdsvej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045142