Børnehuset Lyngholm søger en vuggestuepædagog på 33- 35 t.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af vores vuggestue, står vi klar til at tage godt imod dig og hjælpe dig godt fra start. Et spændende hus med høj faglighed og god energi! I Lyngholm udvikler vi i fællesskab løbende på vores pædagogiske praksis. Vi har et tæt samarbejde på tværs af stuerne, der er båret af dialog og gensidig respekt. Vi er i hverdagen særligt optaget af at styrke de små fællesskaber i de store, og vi arbejder målrettet med temaer, der tager udgangspunkt i det, børnene er optaget af. Vi arbejder tæt sammen med vores tværprofessionelle samarbejdspartnere. Vi har blandt andet månedlige tværfaglige møder, hvor vi gennem sparring kvalificerer det pædagogiske arbejde og den tidlige indsats. Lige nu er vi særligt optagede af low arousal-tilgangen samt udviklingen af den pædagogiske indretning og legezoner. Her er vi i fællesskab på opdagelse i, hvordan vi kan justere og udvikle på vores praksis gennem udvalgte prøvehandlinger.

For at opretholde en reflekteret praksis prioriterer vi, ud over vores medarbejdermøde, ydermere at der er tid og rum til forberedelse, dette gennem vores kontinuerlige teammøder, pædagogmøder og stuemøder. Derudover har alle pædagoger en times planlagt forberedelsestid ugentligt.


Om Børnehuset Lyngholm

Børnehuset Lyngholm er et 0-6 års dagtilbud med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er 30 medarbejdere i alderen 19-65 år, der alle brænder for det pædagogiske arbejde; vi kan lide det, vi gør, og vi sætter barren højt. I vuggestuen er der fire børnegrupper, fordelt på to teams. Ud over teamstrukturen har vi fokus på at skabe et tæt samarbejde på tværs af hele huset. I hverdagen er vi optagede af at arbejde i mindre grupper for herigennem at skabe rammen for et trygt og udviklende læringsmiljø. Vuggestuens legeplads er stor, og vi benytter den så meget som muligt. Vi prioriterer ydermere at gå på opdagelse i nærområdet, og her går turene fx til biblioteket og skolelandbruget eller en af de mange nærliggende legepladser.


Vores forventninger til dig:

  • Vi søger dig, der er teoretisk velfunderet.
  • Du er tålmodig, nærværende og empatisk i dit pædagogiske arbejde.
  • Du er tydelig og arbejder struktureret.
  • Du brænder for at være med til at skabe nogle gode rammer og læringsrum for vores vuggestuebørn.
  • Du er engageret i dit pædagogiske arbejde og i samarbejdet med dine kollegaer og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Du er en teamplayer, der kommer med input i forhold til den fælles pædagogiske opgave, og som loyalt samarbejder omkring denne.
  • Du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling, godt humør og et godt overblik - du tager tingene med et smil og en humoristisk tilgang.
  • Du kan arbejde inden for den fulde åbningstid, som er fra kl. 6.30 - 17.00.


Vil du vide mere?

Besøg vores hjemmeside https://www.furesoe.dk/lyngholm, eller bedst af alt, kom til en rundvisning, før du sender din ansøgning. Du kan kontakte dagtilbudsleder Sanne Risbank Jensen på telefonnummer 7216 5802, eller på mail srj2@furesoe.dk, eller afdelingsleder May Ørbæk Jensen på tlf. 7216 5994, eller på mail mjn4@furesoe.dk. Hvis dette har vakt din interesse, så send os en ansøgning. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Stillingen søges besat snarest muligt.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6963a9f6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Lyngholm, Hvilebækgårdsvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913934

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet