Torsdag klokken 17.00 blev Kvickly på Farum Bytorv udsat for butikstyveri. En 27-årig kvinde og en 27-årig mand fra Kokkedal forsøgte at stjæle dagligvarer, tøj og drikkevarer til en samlet værdi af 5.499,97 kroner.
Parret blev standset af personalet, da de forsøgte at forlade butikken uden at betale. Begge blev efterfølgende sigtet for butikstyveri.