Døgnrapporten i Farum: onsdag den 18. august

Profilbillede
dato

Farum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bilister vejledt om indstilling af sikkerhedssele

Humlebæk: To bilister måtte have vejledning om korrekt indstilling af sikkerhedsseler og tre bilister blev skrevet for manglende nummerplader og lygtebom, da der tirsdag morgen var færdselskontrol ved Langebjergskolen i forbindelse med Skolestart-trafiksikkerhedskampagnen.

Forhjul stjålet

Kgs. Lyngby: Mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen klokken 08.00 er venstre forhjul fra en Suzuki Splash blevet stjålet, mens bilen stod parkeret på Carlshøjvej.

Ridser i lakken

Humlebæk: En Mercedes, som holdt på Boserupvej er mellem søndag eftermiddag og mandag eftermiddag klokken 15.00 blevet udsat for hærværk idet der er lavet en ridser i bilens lak på bildøre, bagbklap og bagskærme. Hærværket blev anmeldt tirsdag formiddag klokken 09.31 

Katalysator stjålet

Frederikssund: Mellem mandag aften og tirsdag morgen klokken 07.30 er der stjålet en katalysator fra en Volvo, som stod hos As Automobiler på Frejasvej. Tyveriet blev anmeldt klokken 10.03 og tyven har klippet hul i et trådhegn for at skaffe sig adgang til stedet.

Pas stjålet fra bil

Gentofte: Et pas og en oplader til en mobiltelefon er mellem mandag aften og tirsdag formiddag klokken 10.00 blevet stjålet fra en Peugeot, som holdt på Fuglegårdsvej. Tyven har knust en siderude for at komme ind i bilen.

Sigtet for salg af euforiserende stoffer

Farum: To mænd på henholdsvis 18 og 20 år fra Farum blev tirsdag eftermiddag ved 14-tiden sigtet for at sælge euforiserende stoffer. De to blev truffet af en patrulje ved en kælder på Paltholmterrasserne.

Havde hash på sig

Frederikssund: I forbindelse med en politiindsats målrettet gadesalg af euforiserende stoffer, blev en 16-årig ung kvinde fra Frederikssund klokken 13.34 truffet i p-huset ved Sillebroen, hvor hun var i besiddelse af en mindre mængde hash. Den 16-årige blev sigtet for forholdet og hendes forældre samt de sociale myndigheder underrettes om sagen. En af politiets narkohunde snusede sig i øvrigt frem til nogle salgsklumper hash, som var gemt i p-huset.

Spyttede på P-vagt

Kgs. Lyngby: En mand på omkring 55 år spyttede tirsdag eftermiddag på en 54-årig kvindelig p-vagt, da hun udstedte en kontrolafgift til ham. Episoden skete klokken 14.31 på Lyngby Hovedgade, hvorfra manden kørte umiddelbart efter. Politiet er i besiddelse af registreringsnummeret på den bil, som manden kørte i.

Mand sigtet for butikstyveri

Kgs. Lyngby: En 20-årig mand fra Charlottenlund blev tirsdag eftermiddag klokken 17.36 taget for butikstyveri i henholdsvis Netto og SuperBrugsen på Lyngbygårdsvej. Manden blev sigtet for forholdene.

Unge forsamlet

Nivå: Det skabte en smule uro i området, da en gruppe unge fra Helsingør, Fredensborg, Nivå og Kokkedal tirsdag aften klokken 19.20 var forsamlet på Teglbuen. Nogle patruljer kørte til stedet, hvor de unge forklarede, at der var tale om en social sammenkomst, hvorefter deres generalia blev noteret, og en 29-årig mand uden fast adresse blev sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 17.-18. august 2021
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi