Engagerede fagfolk søges til udvikling af specialiseret botilbud for ældre med synshandicap

dato

Brænder du for at gøre en forskel?
Vil du være med til at forme fremtidens botilbud for ældre med synshandicap?

Vi er i gang med en spændende udviklingsrejse, hvor vi styrker tværfagligheden og sætter beboernes livskvalitet i centrum.
Vi søger engagerede social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og pædagoger, der vil være med til at skabe en meningsfuld og værdig hverdag for vores beboere.

Hvem er vi?

Solgaven er et højt specialiseret botilbud med plads til 56 beboere og et dagtilbud med plads til 20 daggæster om dagen. Vores beboere og daggæster lever med synsnedsættelse og ofte andre komplekse udfordringer som høretab, kognitive eller psykiske vanskeligheder eller somatiske sygdomme.

Vi er i gang med en ambitiøs udviklingsrejse, hvor vi revurderer vores målgruppe, arbejder mere tværfagligt og tilrettelægger en struktur, der skaber bedre sammenhæng og kvalitet i borgerforløbene.

I vores botilbud skal vi organisere os i tværfaglige teams, med to koordinatorer, understøttet af to særlige faglige enheder:

• Et sundhedsteam, som styrker sundhedsfaglighed og kontinuitet
• Et kvalitetsteam, der understøtter dokumentation, metodeudvikling og læring

Vi ønsker i højere grad at arbejde ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor borgerens egne ønsker, behov og drømme er omdrejningspunktet. Det skal ske gennem et tværfagligt samarbejde hvor de socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser smelter sammen – altid med fokus på at skabe mestring, livsglæde, værdighed og deltagelse i fællesskabet.

Hvad tilbyder vi?

  • En spændende forandringsproces, hvor du aktivt kan være med til at præge hverdagen
  • Et stort fokus stærkt tværfagligt fællesskab med plads til udvikling og faglig sparring
  • Løbende kompetenceudvikling og specialisering i arbejdet med ældre med synsnedsættelse
  • Fleksible vagtplaner, hvor både borgeres og medarbejderes behov tænkes ind
  • En arbejdsplads, hvor du bliver en vigtig del af en organisation i bevægelse og vækst.
Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent
  • Du brænder for at skabe trygge, aktive og meningsfulde rammer for ældre borgere
  • Du kan arbejde selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagligheder
  • Du har en anerkendende tilgang og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt på dansk – vigtigt for vores borgere med både syns- og hørenedsættelse
  • Du er nysgerrig, initiativrig og positiv.
Hvilke kompetencer kommer du med?

  • Du har erfaring fra lignende tilbud
  • Har du erfaring med demens, senhjerneskade, er det et ekstra plus
  • Du har måske erfaring med medicin/ har været medicin ansvarlig
  • Du har kendskab eller erfaring med den rehabiliterende tilgang og metode
  • Måske har du erfaring med Livshistorier, den Neropædagogiske og/eller anerkendende tilgang.
Praktisk information

  • Arbejdstider: Dag-, aften- og weekendarbejde – vi tilrettelægger arbejdet med fokus på både borgere og medarbejderes trivsel
  • Stillinger: 30-37 timer ugentligt efter aftale
  • Løn: Efter gældende overenskomst med FOA eller SL
  • Ansøgningsfrist: Den 22. august 2025. Der vil være samtaler den 26. august 2025
  • Ansættelse: Efter aftale
  • Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer.
Kom og vær med til at skabe fremtidens Solgaven – vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Solgaven, Skovbakken , 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6f663ff9-a8ac-43f6-8966-a09f8328d0c1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet