BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjerne- og Nervesygdomme, sengeafsnit 1 på Herlev Hospital søger en social- og sundhedsassistent på 32-37 timer med ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Om os
Vi er et sengeafsnit med speciale i bl.a. parkinson, atypiske parkinsontilstande, dystoni, sklerose, tumor cerebri, kranietraumer og demens. Vores patienter indlægges både planlagt og akut til diagnosticering, behandlingsoptimering og/eller palliation. Patienterne er ofte komplekse og i en vanskelig livssituation. Afsnittet er lille, men i rivende udvikling, og derfor har vi brug for netop dig.
Vi bor i det høje sengetårn på Ringvejen i Herlev. Vi har en fantastisk udsigt fra 16. etage, og du kan se frem til at arbejde i en engageret og passioneret kollegagruppe, hvor der er et fantastisk sammenhold og godt humør.
Vi har ansat en klinisk sygeplejespecialist, hvis primære arbejdsopgave er introduktion af nyansatte og kompetenceudvikling af hele personalegruppen. Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren, så har du alle muligheder for at udvikle dig både bed-side, i undervisningsøjemed og få tilbudt kurser inden for det neurologiske speciale. Vi prioriterer den faglige kvalitet og din udvikling høj.
Vi drømmer om at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med minimum 1 års erfaring gerne inden for specialet (dog er det ikke en betingelse)
- Har et godt overblik og kan bevare roen i akutte situationer
- Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og trivsel
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Er positiv og har et godt humør
- Har lyst til at arbejde på en afdeling i konstant udvikling
- 5 ugers introduktionsprogram, hvor du tilknyttes en erfaren kollega, som sammen med den kliniske sygeplejespecialist vil sikre sig, at du opnår de fornødne kompetencer indenfor den neurologiske sygepleje.
- Mulighed for at yde sygepleje til den akutte neurologiske patient, ud fra den nyeste viden, hvor du kan hente sparring hos din tildelte makker eller hos den ansvarshavende sygeplejerske. Der bliver afholdt statusmøder i teamet flere gange i vagterne for at samle op på plejeopgaverne sammen, så ingen står alene.
- Et afsnit hvor ledelsen ikke er langt væk, og hvor vi lægger vægt på tillid, tryghed og åbenhed.
- Vi vægter et positivt arbejdsmiljø med humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø, som er grundlæggende for at sikre et godt patientforløb og et godt arbejdsmiljø.
- Vi har én farmakonom/medicinansvarlig sygeplejerske ansat i dagtiden på hverdage, som dispenserer og administrerer den perorale medicin, samt udleverer medicin til de patienter, der skal udskrives.
- Vagtplanen er baseret på at tilgodese alles ønsker. Derfor kører vi efter ønskeplan.
- Weekendarbejde hver 3. weekend.
- Bus 5C kører lige til døren
- Der er altid en ledig p-plads i vores parkeringshus tæt på hospitalet
- Du kommer til at arbejde i et farverigt højhus, som med sin højde på 120 meter er Danmarks næst-højeste bygning og et sandt kunstværk
- Vi har lækre medarbejdertilbud fx massageordning og kantine med stort udvalg af lækre salater (også til veganeren)
- Du får erfarne kolleger med en SÆRLIG bred pallette af neurologiske kompetencer
- Vi har tværfaglig forskning i afdelingen
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – også inden ansøgningsfristens udløb.
Mere information
Du meget velkommen til at skrive eller ringe med spørgsmål. Vi giver også meget gerne en kop kaffe og en rundvisning.
Ring eller skriv til
Oversygeplejerske Louise Borre
Telefon 3868 6919
Mail louise.borre@regionh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=251041&DepartmentId=18479&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889979