BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
12 timers vagter - dag og vågne nattevagter
Om jobbet:
Hjælper søges til sød 26-årig kvinde. Hun har tetraplegi (lammet i halsdelen - lammet på hænder og ben) , bruger respirator og din opgave vil være at overvåge denne behandling. Hun er kognitivt velfungerende, sød og imødekommende. Hun er spirituelt interesseret og går op i kost og ernæring. Hun er en aktiv kvinde, som gerne tager ud og ser noget, og er på besøg hos venner. Du skal kunne være en flue på væggen. Hun er en person der går op i at se ordentlig og præsentabel ud. Hun er glad for at få lagt make-up og neglelak på, så det skal du gerne have lyst til at hjælpe med. Personlig pleje er en del af jobbet og udføres i samarbejde med hjemmeplejen som er ansvarlige herfor.
Hun bor i et dejligt hus som er indrettet efter hendes behov. Der er gode hjælperforhold, med hjælperrum og eget toilet.
Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning
Vagter:
Der vil være 36 timer om måneden med ekstra ved ferie og sygdom på holdet.
Du vil komme til at indgå i et team, der dækker 12-timers dag- og vågne nattevagter alle ugens syv dage også helligdage. Arbejdstiden er: Dagvagter 07.00-19.00. Vågne nattevagter kl. 19.00-07.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136654
Via e-mail: ap@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844084