Har du 4 timer om ugen til to seje brødre i Farum?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du også lide at spille computer og brætspil? Eller er du mere til bål ude i haven og ud på udflugter? Hvis du kan se dig selv i nogle af disse interesser og har to eftermiddage om ugen, er der to skønne drenge i Farum, som meget gerne vil have besøg af dig!

Om brødrene

I Farum bor to brødre på 7 og 9 år, som har Aspergers og er særligt sentisive. Lillebror elsker at bygge fede LEGO-konstruktioner og kæmpe med sværd i haven. Han er en dreng, som nyder at lege selv og fordyber sig også gerne i at bygge robotter. Storebror er mere til computerspillet League of Legends, brætspil og matematik, så hvis du også er god til dette, kan I helt sikkert få en fornøjelse ud af hinanden, hvor I begejstres ved League-universet og snakker talrækker og gangestykker!   

Fælles for begge drenge er, at de kan lide at hoppe på trampolin og spille boldspil. De synes også, at det er hyggeligt at lave bål og nyde flammerne. Og en udflugt i ny og næ vil de også meget gerne være med til, når I har lært hinanden at kende.

Om opgaven

Din opgave er at være sammen med de to brødre 2 eftermiddage om ugen, og støtter dem i de aktiviteter, som de hver især ønsker at lave. 

Da drengene har det svært med høje lyde og til tider bliver overstimuleret, er det vigtigt, at du lærer at aflæse drengene og kan hjælpe dem med at navigere i situationen – og skabe en situation, som de har det godt med at være i. 

Opstartsperioden vil være et samarbejde med brødrenes forældre, som også vil være tilgængelige for at give dig vejledning. 

Det vil variere om du er sammen med begge brødre eller blot en af gangen.

Om dig 

Du er af natur nærværende og med lyst til at dele drengenes begejstring for deres interesser.  Derudover må du gerne have et fokus på at skabe et rum, hvor drengene har mulighed for at ytre sig.

Det har kendskab til Aspergers og er rolig og tålmodig i din tilgang. Derudover tåler du hund, da familien har dette. 


Arbejdstid 

Du er sammen med brødrene tirsdage og torsdage fra kl. 13.00 til 15.00. 

Med tiden kan timerne ændre sig, da deres placering er afhængig af drengenes skolegang. Dette vil blive aftalt mellem dig og forældrene.. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (4-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983166

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet