Husassistent til Botilbuddet Rødbo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at arbejde med hjertet og med høj faglighed?

Så er botilbuddet Rødbo stedet. Vi søger nemlig en ny husassistent til vores botilbud. Vores beboere på Rødbo, er mennesker med erhvervet hjerneskade og har meget forskelligartede dysfunktioner i hjernen, som både ses med fysiske og kognitive udfordringer. Rødbo er stedet, hvor mulighederne er mange og humor er et must.

Vi kunne rigtig godt tænke os en husassistent på 37 timer om ugen eller færre timer efter aftale. Der er tale om primært i dagtjeneste med hurtigst mulig tiltrædelse.

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Planlægning af mad og indkøb
  • Lettere rengøring
  • Lave varierende kostplaner
  • Indkøb af mad via elektronisk bestilling
  • Forberede forskellige typer af måltider
  • Tilberede varieret frokost til 10 – 15 personer
  • Tilberede og være med til at udvikle specielkost (fx dysfagi-kost)

Du er ansvarlig for egenkontrol i forhold til gældende regler fra Fødevarestyrelsen.

Dine kompetencer

  • Du har lyst til at arbejde i et miljø med mennesker med specielle behov
  • Du har relevant uddannelse eller erfaring inden for kost og ernæring
  • Du har viden om drift, hygiejne, økonomi og egenkontrol
  • Du ved, hvordan der skal gøres rent hensigtsmæssigt
  • Du kan skabe en god stemning i fællesskabet
  • Du har it-kompetencer på brugerniveau
  • Du har overblik
  • Du kan både arbejde selvstændigt og være en del af et team
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • Du må meget gerne have erfaring fra lignende stilling.

Det får du hos os

  • Et udfordrende og varieret arbejde inden for madlavning og rengøring
  • En arbejdsplads med mulighed for indflydelse på eget arbejde
  • En arbejdsplads med udviklingsmuligheder inden for dit felt.

Hvem er vi
Rødbo er et tilbud i Ballerup Kommune. Beboerne er voksne med erhvervet hjerneskade. De har tidligere haft et helt almindeligt liv og har midt i deres tilværelse fået et alvorligt handicap, som har medført omfattende fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelser på grund af sygdom eller ulykke.

Vi er placeret i dejlige omgivelser med moderne bygninger og rummer i alt fem huse. Fire af husene er til beboelse med ti beboere i hvert hus.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte dagligleder Yvonne Strøh på telefon 4477 2594 eller forstander Marianne Sinding på telefon 4477 6194.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er snarest mulig eller efter aftale.

Vi kalder ind til samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist: den 15. juni 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Klausdalsbrovej, 621C, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/husassistent-til-botilbuddet-rodbo/f5jaag/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet