BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I IT-Forsyningen har vi netop åbnet et nyt spændende kapitel med udvidelsen af vores ejerkreds med Fredensborg Kommune pr. 1. oktober 2023. Med optagelsen af den femte kommune i vores ejerkreds, står vi dermed over for en række nye og større opgaver, herunder harmonisering af IT-løsninger og etablering af en række nye fælles platforme og services for de fem kommuner. Vi er derfor på udkig efter nye kolleger, der kan sætte de IT-arkitektoniske pejlemærker for udviklingen af IT-arkitektur i samarbejdet.
Dine opgaver
Som IT-arkitekt i IT-Forsyningen vil du blive involveret i mange udviklingsopgaver internt i IT-Forsyningen og i samarbejdet med ejerkommunerne. Du vil herunder få ansvaret for:
- IT-arkitekturen for den tekniske IT-Infrastruktur og sikkerhed.
- Harmonisering og udvikling af IT-Forsyningens portefølje af løsninger, komponenter og processer.
- udviklingen af nye fælles services.
- Facilitere arbejdet i Arkitekturforum, der er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem IT-Forsyningens og ejerkommunernes arkitekter.
- fokusområder i den kommende periode vil også inkludere NSIS, NIS2, public cloud og SaaS anvendelse, såsom M365 - og naturligvis optagelsen af en femte kommune i samarbejdet.
Vi tilbyder
Et alsidigt og udfordrende job med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel i et spændende tværkommunalt IT-selskab under stor udvikling. Vi er en arbejdsplads med respekt for hinandens forskellighed og faglige kompetencer og en stærk samarbejdskultur – både på tværs af huset og i vores ejerkreds.
Derudover tilbyder vi:
- En travl og afvekslende hverdag med alsidige opgaver og udfordringer.
- Gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kvalifikationer.
- 37 timers arbejdsuge, flextid og mulighed for hjemmearbejde.
- Frokostordning.
- Løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning i overensstemmelse med gældende kommunal overenskomst.
- Et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel.
Vi holder til på Rådhustorvet 3 & 5, 3520 i Farum, som også bliver dit daglige arbejdssted.
Om dig
Du har stærke formidlingsevner i skrift og tale og du skaber og udbygger gode samarbejdsrelationer med kollegerne internt i IT-Forsyningen, kollegerne i digitaliseringsafdelingerne i ejerkommunerne og IT-Forsyningens strategiske samarbejdspartnere.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Bred teknisk erfaring med løsningsarkitektur, IT-sikkerhed og GDPR.
- Solid erfaring med ITIL og ITSM-værktøjer.
- Kendskab til den kommunale verden og den fælleskommunale rammearkitektur.
- Gerne kendskab til enterprisearkitektur rammeværk.
Af hensyn til kommunikationen i samarbejdet er det et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Desuden skal du have kørekort, og du skal kunne fremvise straffeattest.
Lidt om os
IT-Forsyningen er et tværkommunalt §60-selskab, der varetager IT-drifts- og serviceopgaven for vores fem ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø Kommune. Vi er 65 ansatte, der servicerer ca. 15.000 brugere fordelt på rådhuse, jobcentre, skoler og institutioner. Vores opgaver spænder bredt over service og drift af kommunernes IT. Formålet er at sikre et stabilt, moderne og fremtidssikret IT-driftsmiljø og den bedst mulige digitale platform til løsningen af de kommunale kerneopgaver.
I IT-Forsyningen vægter vi sammenhold og et godt kollegaskab som et vigtigt afsæt for at løfte vores fælles kerneopgave. Vi deltager i firmaevents inden for cykling, padel tennis, DHL-stafet og CS:GO og mødes i festligt lag til en årlig sommer- og julefest.
Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Forsyningens direktør Rasmus Aagaard Winther på telefon 2552 8056 eller mail rasmus.winther@it-forsyningen.dk.
Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. Ved ansættelse indhentes referencer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk
IT-Forsyningen benytter Ballerup Kommunes digitale rekrutteringsplatform til dette stillingsopslag. Vi gør derfor særligt opmærksom på, at arbejdsstedet er IT-Forsyningen I/S i Farum, hvor vi hører hjemme.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Rådhustorvet, 5, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925975