BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nu har du chancen for at skyde det nye år ind med et brag af en mulighed for at blive vores nye pædagogiske vejleder i vores fantastiske gruppeordning. Lyngholmskolens Gruppeordning (LG) i Farum søger nemlig med en stjernekikkert efter dig, der vil være med til at skabe den bedste skoledag for elever og personale.
Lyngholmskolens gruppeordning kaldes LG og har sit eget hus. Denne gruppeordning er Furesø Kommunes tilbud til elever fra 0. - 9. klasse, der har socio-emotionelle udfordringer. Eleverne er fordelt i fire grupper, der dækker over cirka 2 klassetrin hver. Vi arbejder tæt omkring barnets personlige, faglige og sociale udvikling og har et tæt samarbejde med familierne.
Lyngholmskolen er en børneparat skole, der er kendetegnet ved, at der på alle niveauer er højt til loftet, humor og et stærkt fællesskab. Vi har et stort fokus på at udvikle vores læringsfællesskaber, så vores elever bliver dannede og uddannede med nutidens og fremtidens kompetencer. Forudsætningen for dette er stærke professionelle læringsfællesskaber for alle på skolen - vi er i læring sammen.
Du vil blive en vigtig del af - og en vigtig medspiller - i et nyopstartet team bestående af to pædagogiske vejledere, hvoraf du er den ene. Du skal være med til at skabe et dynamisk og udviklingsorienteret lærings- og arbejdsmiljø med fokus på kerneopgaven.
Stillingen kræver ingen SUPER(WO)MAN, men DIG, som kan svare "JA!" til følgende:
- Jeg er uddannet lærer.
- Jeg brænder for det specialpædagogiske område og for at skabe fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle.
- Jeg er modig - og ikke bange for at indtage rummet og facilitere pædagogiske og strategiske udviklingsprocesser, hvor medinddragelse og samarbejde er nøgleord.
- Jeg ser det tværfaglige samarbejde som en styrke, fordi vi løser opgaven bedre, når alle vigtige kompetencer omkring eleven arbejder i samme retning.
- Jeg har kompetencer og lyst til at udvikle skolens gruppeordninger, hvor mit blik både er på læringsmiljøerne og personalets trivsel og kompetencer.
- Jeg har pædagogiske visioner og samarbejdsevner og kan holde og gribe mange bolde i en travl hverdag.
- Jeg kan samarbejde med familierne i et ressourcesyn.
- Jeg besidder gode kommunikative kompetencer i såvel skrift som tale, et strategisk og organisatorisk blik, og jeg sætter handling bag mine ord og sætter spot dér, hvor det i forvejen spirer og der, hvor det er nødvendigt ift. kerneopgaven.
Tillykke - du er et skridt nærmere 😊
MED IND I HVERDAGEN
I det daglige vil du være den ene af to pædagogiske vejledere på Lyngholmskolens Gruppeordning. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at sikre, at der er genkendelighed, struktur og tryghed for eleverne i LG. Du skal i et tæt samarbejde med den anden pædagogiske vejleder støtte personalet i at skabe progression for eleverne og sikre, at der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber. Sparring, vejledning og co-teaching vil således være nøgleord. Kort sagt skal du sammen med den anden pædagogiske vejleder gå forrest i arbejdet med at sikre, at eleverne i LG oplever en god og tryg hverdag ved at være tæt på praksis. Du skal sammen med personalet sikre, at læringsmiljøerne udvikles - herunder skal du være med til at sikre, at den daglige drift opretholdes, og at procedurer for arbejdet med handleplaner, statusudtalelser, individuelle skemaer, re-visitationer m.m. overholdes.
Hvis du er nået hertil, er der kun ét klik tilbage - tryk "send ansøgning" - valget er dit!
Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Pia Christensen på tlf. 72 16 41 80
- evt. pich@furesoe.dk.
Du er også velkommen til at kigge forbi til en rundvisning eller en uformel snak, hvor du kan få stillet de spørgsmål, som du måtte have, inden det er os, der stiller spørgsmålene ved en evt. samtale. Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Tiltrædelse 1. marts 2024. Ansøgningsfristen er tirsdag den 23. januar 2024. Samtaler afholdes torsdag den 25. januar i tidsrummet 14-18.
De bedste hilsner fra os alle på Lyngholmskolen.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d8755f2)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962442