BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Plejecentret Lillevang i Farum består af to huse med hver 24 lejligheder, to huse med 32 lejligheder og et større hus med 39 lejligheder. Huset med 39 lejligheder forventes at tages i brug i sensommeren i år. Alle beboere her er forskellige og unikke. Centret ligger i grønne omgivelser i udkanten af Farum og alligevel tæt ved Farum Hovedgade.
Har du sabbatår og vil gerne tjene penge, eller er du under uddannelse til eksempelvis sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut eller anden sundhedsfaglig uddannelse, så er det måske dig, vi står og mangler.
Mange muligheder for forskellige arbejdstider og antal timer.
Vi søger følgende medarbejdere:
- Afløsere til faste weekender hver anden eller tredje uge.
- Afløsere ansat i sommerferievikariater i kortere eller længere periode.
- Timelønsansættelse, hvor du kan springe til, når vi har brug for det.
Der er mulighed for at arbejde i alle vagtlag - hvilket der passer dig, taler vi om, når vi mødes. Vores forventninger til de rigtige ansøgere er, at:
- du kan arbejde selvstændigt.
- du interesserer dig for at arbejde med ældre mennesker.
- du kan lide at arbejde i de mange forskellige samarbejdsrelationer, der er at finde på et plejecenter som vores.
- du har lyst til at gøre hverdagen til en god oplevelse for vores beboere.
- du er engageret og fleksibel, når der er behov for en ekstra hånd, og at du overholder de aftaler, vi laver.
- du er en teamplayer.
Vi tilbyder:
Introduktion og oplæring til området. Et arbejde, der er varieret og udviklende med høj grad af indflydelse på egen arbejdsdag. Engagerede kolleger, der gerne vil samarbejde, og en åben og ligeværdig dialog.
Det praktiske, hvis du er blevet nysgerrig:
Vil du vide mere, og det vil du sikkert gerne, så kontakt Leder Majbritt T. Jensen på tlf.: 72 16 51 25 eller via mail mje@furesoe.dk.
Sosuassistent Line Lindegaard Blücher på tlf.: 72 16 46 84 eller via mail: llbl@furesoe.dk.
Ansøgningsfrist er d. 1-3-2024. Vi afholder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=aeb92024)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lillevang Pleje, Lillevænget, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980899