NETVÆRKSSPECIALIST TIL IT-FORSYNINGEN

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I IT-Forsyningen har vi netop åbnet et nyt spændende kapitel med udvidelsen af vores ejerkreds med Fredensborg Kommune. Med optagelsen af den femte kommune i vores ejerkreds, står vi dermed over for en række nye og større opgaver, herunder harmonisering af IT-løsninger og etablering af en række nye fælles platforme og services for de fem kommuner. Vi er derfor på udkig efter en ny kollega til vores netværksteam, der sammen med de øvrige kolleger i teamet, kan udvikle netværksinfrastrukturen med fokus på stabilitet og sikkerhed.  

Dine opgaver

Som netværksspecialist i IT-Forsyningen vil du blive involveret i en bred vifte af netværksopgaver internt i IT-Forsyningen og i samarbejdet med ejerkommunerne. Du vil herunder skulle arbejde med:

  • Central netværksinfrastruktur, datacenter netværk, firewall, routnings protokoller som OSPF og BGP, core og distribution, wireless controllere, application delivery controllere
  •  Deltagelse i projekter med netværksmæssigt indhold, eksempelvis den netværksmæssige integration af Fredensborg Kommune og øget automatisering af arbejdsopgaver indenfor netværks infrastrukturen 
  • Design, implementering og drift af en bred vifte af løsninger indenfor netværkssikkerhed og netværksovervågning.  
Vi tilbyder

Et alsidigt og udfordrende job med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel i et spændende tværkommunalt IT-selskab under stor udvikling. Vi er en arbejdsplads med respekt for hinandens forskellighed og faglige kompetencer og en stærk samarbejdskultur – både på tværs af huset og i vores ejerkreds.  

Derudover tilbyder vi:

  • En travl og afvekslende hverdag med alsidige opgaver og udfordringer.
  • Gode muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kvalifikationer.
  • 37 timers arbejdsuge, flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Frokostordning.
  • Løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning i overensstemmelse med gældende kommunal overenskomst. 
  • Et uformelt, sjovt og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel. 

Vi holder til på Rådhustorvet 3 & 5, 3520 i Farum, som også bliver dit daglige arbejdssted.

Om dig

Du har stærke formidlingsevner i skrift og tale og du skaber og udbygger gode samarbejdsrelationer med kollegerne internt i IT-Forsyningen og samarbejdspartnerne i ejerkommunerne.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • Bred teknisk erfaring med netværksinfrastruktur og dyb erfaring indenfor enkelte netværksprodukter. IT-Forsyningen anvender en række forskellige teknologi leverandører som Cisco, Aruba, Check Point m.fl.  
  • Erfaring med enterprise netværk.     

Af hensyn til kommunikationen i samarbejdet er det et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Desuden skal du have kørekort, og du skal kunne fremvise straffeattest.

Lidt om os

IT-Forsyningen er et tværkommunalt §60-selskab, der varetager IT-drifts- og serviceopgaven for vores fem ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø Kommune. Vi er 65 ansatte, der servicerer ca. 15.000 brugere fordelt på rådhuse, jobcentre, skoler og institutioner. Vores opgaver spænder bredt over service og drift af kommunernes IT. Formålet er at sikre et stabilt, moderne og fremtidssikret IT-driftsmiljø og den bedst mulige digitale platform til løsningen af de kommunale kerneopgaver.

I IT-Forsyningen vægter vi sammenhold og et godt kollegaskab som et vigtigt afsæt for at løfte vores fælles kerneopgave. Vi deltager i firmaevents inden for cykling, padel tennis, DHL-stafet og CS:GO og mødes i festligt lag til en årlig sommer- og julefest.   

Din ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Forsyningens netværksteamleder Bo Taanning på telefon 2552 8081 eller mail Bo.Taanning@it-forsyningen.dk.

Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. Ved ansættelse indhentes referencer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk

IT-Forsyningen benytter Ballerup Kommunes digitale rekrutteringsplatform til dette stillingsopslag. Vi gør derfor særligt opmærksom på, at arbejdsstedet er IT-Forsyningen I/S i Farum, hvor vi hører hjemme.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Rådhustorvet, 3, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet