Nordsjællands Politi: Nyt fra Farum - fredag den 31. juli

dato

Farum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Gasflasker stjålet

Slangerup: Et bur med gasflasker er mellem klokken 00.48 og 00.57 natten til torsdag blevet stjålet fra forpladsen hos Cicle K i Kongensgade.

 

Kørte uden kørekort

Allerød: En 50-årig kvinde fra Allerød blev torsdag formiddag klokken 09.10 standset og sigtet for kørsel uden førerret på Nymøllevej. Kvinden havde sat sig bag rattet, selvom hun tidligere havde fået sin førerret inddraget.

 

Levede op til sit navn

Frederikssund: Narkohunden Vaks levede helt op til sit navn på en luftetur torsdag formiddag klokken 11.15 i nærheden af Frederikssund Sygehus. Her snusede Vaks sig nemlig frem til en salgspose hash, som blev taget med på politistationen og registreret som hittehash.

 

Ild i tørretumbler

Kokkedal: Torsdag eftermiddag klokken 13.12 opstod der ild i en tørretumbler i en lejlighed på Egedalsvænge. Det lykkedes lejlighedens beboer, 30-årig kvinde, at slukke branden. Hun og to andre personer blev undersøgt for røgforgiftning af ambulancepersonalet, men havde ikke brug for yderligere behandling.

 

Stjal creme

Frederikssund: En 12-årig dreng fra Slangerup stjal torsdag eftermiddag klokken 13.10 noget creme fra Matas i Sillebroen. På grund af drengens unge alder blev hans forældre kontaktet, ligesom de sociale myndigheder bliver underrettet.

 

Stjal is

Helsingør: En 16-årig ung kvinde fra Espergærde blev torsdag sigtet for butikstyveri, efter hun klokken 16.36 blev anmeldt for at stjæle to is fra Kvickly i Stjernegade.

Båd stjålet

Rungsted Kyst: En båd af typen Crownline 220 CCR, hvid med en blå streg midt på skroget, er mellem torsdag i sidste uge og i går, torsdag, klokken 15.45 blevet stjålet fra sin kajplads på Nordmolen i Rungsted Havn. Tyven har fjernet og kappet de tov, som båden var fortøjet med.

Tagarbejde startede brand

Gentofte: Politi og brandvæsen kørte torsdag aften klokken 17.59 ud til en etageejendom på Lyngbyvej, hvor der var ild i taget. Branden var opstået efter håndværkerarbejde, hvor noget tagpap havde ulmet og antændt tag og tagkonstruktion. Der skete udelukkende materiel skade ved branden.

Værktøj stjålet

Kokkedal: Fra en varebil, der holdt på Kornager, er der mellem onsdag klokken 16.00 og torsdag klokken 19.00 blevet stjålet diverse værktøj. Tyven er formentlig kommet ind i bilen ved at bryde en af fordørene op, da bilen var parkeret således, at bagsmækken ikke kunne åbnes.

Kørte uden kørekort

Kgs. Lyngby: En 34-årig mand fra Virum blev torsdag aften klokken 20.40 standset, da han kom kørende ad Lyngbygårdsvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han var frakendt førerretten.

Graffitimalere på spil

Hillerød/Farum: Torsdag aften klokken 21.29 malede en ukendt gerningsmand graffiti på et S-tog, der holdt på rangersporet ved Ny Hammersholt. En patrulje kørte til stedet, men da var manden, der var iført sort tøj, forsvundet fra stedet. Lidt senere på aftenen, klokken 23.56, kom en anmeldelse om, at tre-fire drenge malede graffiti på togene ved Farum Station. Drengene var forsvundet, da politiet kom ud til stationen var drengene væk. De beskrives som værende iført mørkt tøj og maskerede med elefanthuer. 

Unge spillede høj musik

Slangerup: Godt 20 unge mennesker var torsdag aften ved 23.30 tiden forsamlet ved Slangerup Hallen, hvor de ifølge en beboer i nærheden spillede høj musik. Da en patrulje kort tid efter kom frem til stedet, var musikken imidlertid slukket.

Brand i container

Kgs. Lyngby: Klokken 04.54 fredag morgen blev der anmeldt brand i en container ved Børnehuset Klokkeblomsten på Gammel Bagsværdvej. Årsdagen til branden, som efter kort tid slukket af brandvæsenet, er endnu ukendt. 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 30. – 31. juli

Kilde: Nordsjællands Politi