Farum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Dæk og fælge stjålet
Helsinge: Mellem lørdag aften klokken 21.00 og søndag formiddag klokken 11.00 er der stjålet flere dæk og fælge samt en kompressor fra en carport på Nørretoftvej.Sejlede for tæt på kysten
Øresund: Nordsjællands Politis martime patrulje var søndag på vandet. I den forbindelse blev en 38-årig mand fra Nærum klokken 12.10 truffet på Øresund ud for Skodsborg og sigtet for at sejle for tæt på kysten samt for ikke at have tilstrækkeligt antal rednings veste med i forhold til antallet af passagerer på båden. Ud for Klampenborg blev en 58-årig mand fra København klokken 14.03 truffet og sigtet for at sejle for tæt på kysten.Gik ind til pige i prøverum
Espergærde: En 24-udenlandsk mand blev søndag formiddag anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Manden var lørdag gået ind i et prøverum i en forretning i Espergærdecentret, hvor en 10-årig pige var i gang med at prøve tøj. Inde i prøverummet begyndte manden at beføle sig selv. Manden blev genkendt da han søndag igen befandt sig i Espergærdecentret.Ild i knallert
Helsinge: Søndag aften klokken 19.27 var der ild i en knallert, som stod på Hammerichsvej. Ilden blev slukket for den nåede at sprede sig.Ild i blomsterkasse
Farum: Søndag aften klokken 23.06 gik der ild i en blomsterkasse ved Marie Kruses Skole. Ilden blev slukket kort tid efter. Der er ingen tegn på, at branden skulle være påsat, og ilden er formentlig opstået ved overophedning af noget spagnum.Brand i værksted
Græsted: Klokken 04.25 natten til mandag var der brand i et værksted på Helsingevej. Ilden er formentlig opstået i forbindelse med, at et el-løbehjul har stået til opladning. Ingen personer kom til skade.Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 7. – 10. august 2020