Operatør til Steril Serieproduktion på Region Hovedstadens Apotek, Rigshospitalet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have et meningsfuldt arbejde, der dagligt redder liv? Og er du glad og har du lyst til at arbejde med lægemiddel produktion? Så brug et par minutter på at læse videre.

Til vores afdeling i Steril Serieproduktion søger vi en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores team, hvor et godt grin og en uformel omgangstone er i højsædet.

Du bliver ansat i en fast fuldtidsstilling, hvor du arbejder mandag til fredag fra kl. 07:30-14:54 med flextidsordning.

Dine opgaver i afdelingen

Dine opgaver er relateret til den daglige produktion af lægemidler. Du er med til at fremstille sterile og aseptiske lægemidler i hætteglas og infusionsbeholdere, både ved hjælp af maskiner og manuelt arbejde. Lægemidlerne leveres til regionens egne hospitaler og andre sygehusapoteker i Danmark. Når vi fremstiller og påfylder produkterne og når produktionsfaciliteterne skal rengøres, er du iklædt steril heldragt, mundbind med briller samt to par sterile handsker. Vi gør opmærksom på, at arbejdet omfatter tunge løft.

Vi roterer mellem opgaverne, og dine opgaver bliver derfor også:

  • Forberedelse til produktion og rengøring efterfølgende
  • Påfylde lægemidlerne og autoklavering
  • Manuel og semi-automatisk syning af hætteglas
  • Sørge for korrekt etikettering og pakning af lægemidler
  • Vask og klargøring af utensilier
  • Afvejning og blanding af råvarer
På en almindelig dag skal du sammen med de andre operatører påfylde hætteglas på maskinen og udfylde tilhørende batchdokumentation. Resten af dagen går til at konfektionere tidligere producerede batche samt forberede til næste dagsproduktion.

Hvem er dine nye kolleger

Du bliver en del af Steril Serieproduktion på Rigshospitalet (Esther Møllers Vej 2, 2100 København Ø). Vi er en lille afdeling med 13 engagerede medarbejdere som sætter pris på et godt grin og en uformel omgangstone. Afdelingen består af dygtige og engagerede akademikere, farmakonomer og industrioperatører, som bliver dine nærmeste kollegaer i dagligdagen. Et godt samarbejde og trivsel er vigtigt for os.


Om dig:

Vi ønsker os en kollega, som går energisk og positivt til opgaverne og bidrager til det gode humør i afdelingen. Du er omstillingsparat og trives med at arbejde ud fra fastlagte procedurer, hvor det handler om liv. Det er vigtigt for os at du er engageret i afdelingen og motiveres af produktion og ønsker at være med til at skabe godt teamwork.

Det vil være en fordel men ikke et krav hvis du:

  • Har en uddannelse relateret til lægemiddelproduktion
  • Har erfaring med fremstilling af lægemidler
  • Har erfaring med arbejde iht. GMP
  • Er en god holdspiller, så vi kommer i mål med de daglige opgaver
  • Evt. uddannelse som procesteknolog, industrioperatør ol men det er ikke et krav
Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med arbejdstid i tidsrummet mandag til fredag: 07:30 – 14:54 med flexordning og betalt frokostpause.

Som ansat i afdelingen, kan du også benytte dig af de mange medarbejdertilbud tilknyttet Rigshospitalet. Der er eksempelvis et cykelværksted, træningscenter, kantine, mulighed for massage og køb af apoteksvarer fra online personaleshop samt en kunstforening med mange arrangementer.

Ansættelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Karina Krüger på tlf. nr. 2320812 fra uge 33. Du kan læse mere om Apoteket på: www.apoteket-regionh.dk
Ansøgningsfristen er den 31.aug.2023. Ansøgninger behandles løbende efter uge 33. Ansøgning og CV sendes online via linket.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250812&DepartmentId=12135&MediaId=4728&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881642

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet