BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du motiveret for at gøre en forskel på en ambitiøs arbejdsplads? Kan du omsætte komplekse problemstillinger til meningsfulde centrale initiativer?
Du skal som organisationskonsulent hos Koncern HR kunne drive og deltage i projekter, der er knyttet til DTU ’s strategi: Teknologi for mennesker. Du vil typisk have ansvar for at udvikle og implementere centrale initiativer, der understøtter at DTU er en attraktiv arbejdsplads.
Du skal varetage tilbagevendende opgaver inden for DTU’s Lederprogrammer, trivselsområdet, samt vedligeholde og videreudvikle DTU’s dialogkoncepter (fx MUS, LUS, trivsels- og ledelsesdialoger). Samtidig med, at du driver projekter inden for organisationsforandringer og procesforbedringer. Dine arbejdsopgaver vil derfor være inden for en bred vifte af organisationsudviklingsaktiviteter.
Afhængig af, hvad du brænder for at arbejde med, er du med til at prioritere, hvilke projekter du har ansvar for, og hvordan du løfter projektopgaverne. Men du skal kunne trives med, at dialog og interessenthåndtering kommer til at fylde en stor del af din arbejdsdag, da DTU vægter det tværfaglige samarbejde højt.
Digitalisering er et af DTU’s tre strategiske pejlemærker. Du skal derfor have lyst til at være med på den rejse – og bidrage til, hvordan vi som HR-organisation bidrager til, at DTU realiserer digitaliseringens muligheder. DTU arbejder desuden løbende med vores kulturudvikling. I det arbejde har vi fokus på diversitet, inklusion, fleksibilitet og hvordan vi som organisationskonsulenter skaber meningsfulde fællesskaber.
Organisationsforståelse og fokus på resultater
Som Koncern HR’s nye organisationskonsulent bliver du en del af et arbejdsfællesskab med 5 dedikerede organisationskonsulenter. Opgaver indenfor organisationsudvikling løfter vi i et samarbejde med vores kolleger i HR. Vi har desuden tætte samarbejder i hele DTU’s organisation, hvor der er ca. 6.000 ansatte.
Vi forventer, at du har erfaring med forandringsledelse, er en trænet projektleder, tryg ved at facilitere en bred vifte af dialog- og ledelsesprocesser og indstillet på at arbejde proaktiv med gruppedynamik. Du arbejder på dansk og engelsk, og har erfaring med at arbejde op imod en topledelse.
Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse så som cand. merc., cand. psyk, cand. scient.soc eller lignende og har minimum 5 års erfaring med organisationsudvikling.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed og ønsker, at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 13. august 2023
. Åbn linket "Ansøg nu”, hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Christina Colding Nedergaard på 2712 4533 eller organisationskonsulent Tina Messerschmidt Nielsen på 2073 9100.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/2029
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882407