Pædagogisk rolle med fokus på specialpædagogik og kreativitet for børn med socio-emotionelle udfordringer i Farum

dato


Har du varme, humor og specialpædagogiske kompetencer til at arbejde med børn, der primært har socio-emotionelle vanskeligheder? Så er det dig, vi mangler til vores børnemiljø i gruppeordningen, der består af to klasser med i alt 14 elever, der aldersmæssigt fordeler sig på 0. til 4. klassetrin, samt til vores fritidsordning for 0.-3. årgang.  

Hvis du brænder for at arbejde med børn med socio-emotionelle vanskeligheder i et tæt og koordineret fagprofessionelt samarbejde, er denne stilling lige noget for dig. Har du herudover erfaring med at arbejde med børn i denne målgruppe og via dine erfaringer tilegnet dig stærke specialpædagogiske kompetencer, er det et ekstra plus. 

Hos os får du masser af mulighed for at sætte dine kompetencer og interesser i spil, når vi sammen skaber et fantastisk fritids- og skoletilbud for vores børn i gruppeordningen. Hvis du er kreativ og brænder for et eller andet inden for eksempelvis musik, udeliv, håndværk, sport eller teknologiforståelse er det en klar fordel, da vi ønsker at have en bred vifte af fede kompetencer i vores medarbejdergruppe, så vi kan tilbyde alle vores børn spændende aktiviteter. 

Du vil altså blive medtilrettelægger af nogle sjove og spændende dage, og du vil opleve, at vi som skole og fritidsordning har et stort fokus på legende eksperimenterende tilgange til læring og kreative og motiverende læringsprocesser. Kort sagt har vi en ambition om at skabe en varieret dag, hvor alle elever skal opleve at trives og lykkes i små og store fællesskaber, hvor deres kompetencer og styrker sættes i spil, så de udvikler selvtillid og selvværd, og hvor udfordringer smelter væk og læringsglæde blomstrer. 
 

Om os

Lyngholmskolens Gruppeordning er Furesø Kommunes tilbud til elever fra 0.-9. klasse med socio-emotionelle vanskeligheder. Vi bor i naturskønne omgivelser i Farum i vores egne lokaler med egne udearealer og har et tæt samarbejde med almen på Lyngholmskolen.

Alle vores knap 30 elever, der spænder fra 0.-9. klasse fordelt i 3 grupper, har brug for voksne, der via low arousal, specialpædagogik og stærke relationskompetencer skaber nogle rammer, der udvikler vores børn og unge fagligt, personligt og socialt.

Du skal derfor brænde for arbejdet med en gruppe børn og unge, der i en periode i deres folkeskoletid har brug for et mindre og struktureret skolemiljø. Du skal have lyst til at arbejde med udviklingen af det hele menneske. Det kræver et tæt samarbejde mellem skole og hjem samt et tværprofessionelt samarbejde.

I Lyngholmskolens Gruppeordning er vi en personalegruppe bestående af lærere, pædagoger, en pædagogisk vejleder med faglig ledelse, en psykolog og en talehørekonsulent. I alt er vi 15 fagpersoner i dagligdagen, der har et bredt tværfagligt samarbejde om udviklingen af vores læringsmiljøer. Desuden er vi tilknyttet Lyngholmskolen, som vi har et tæt samarbejde med, og hvor vi også er en del af i hverdagen. Både i omlagte uger, vores FFO, praktikforløb for vores børn og i de fælles faglige kompetenceudviklingsforløb.


Dine kompetencer

Vi forventer, at du er en tydelig, omsorgsfuld og stabil ledestjerne i både FFO’en og i klasserummet i gruppeordningen, som vores børn kan følge og opleve tryghed hos. Vi arbejder med en tydelig struktur, kravtilpasning og low arousal, hvor vi er fælles om tilgange og mål.

Vi er åbne overfor gode idéer og er altid interesserede i, at vi sammen udvikler vores pædagogik og vores valg af aktiviteter. Derfor søger vi en pædagog med lyst og mod til at afprøve nye tiltag, og som vil udfordre os på vores tankegang - Sammen bliver vi klogere!

Det er også vigtigt, at du har et ressourcesyn på vores familier og er aktiv i forældresamarbejdet, da vi anser det for en vigtig faktor for at understøtte børnenes trivsel.


Arbejdstid

Du skal forvente, at din arbejdstid er fordelt nogenlunde ligeligt mellem gruppeordningen og FFO’en, hvor eleverne fra gruppeordningen og almen er en del af samme fællesskab. Arbejdstiden vil være fordelt på 44,4 uger, da du også vil indgå i bemandingen på FFO’en i nogle af de uger, hvor gruppeordningen er lukket. Mange af vores børn fra gruppeordningen bruger FFO-tilbuddet i de uger, hvor gruppeordningen er lukket, og det er vigtigt for dem, at de også her har dygtige og tryghedsskabende pædagoger tæt på sig. Hvis du har særlige ønsker til din arbejdstid, forsøger vi altid at være fleksible, når vi laver skemaer.


Send os din ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med en arbejdstid, der senest kan gå til kl. 17 mandag-torsdag og til kl. 16 fredag. Du kommer ikke til at arbejde alle eftermiddage til lukketid på FFO’en, da du også har timer i skoletiden.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Tiltrædelse er 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vores pædagogiske vejleder Isabella på mail: itr1@furesoe.dk eller telefon: 72165499.

Hvis du mener, at du er den pædagogiske superstjerne, vi spejder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5-4-3-2-1...

Ansøgningsfristen er søndag d. 15/12 kl. 23.59. Vi holder samtaler tirsdag d. 17/12 fra kl. 14.


Venlig hilsen

Alle os på Lyngholmskolen

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=83fd24c3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Lyngholmskolen, Hvilebækgårdsvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156040

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet