BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DTU Aqua er i gang med at bygge et nyt havforskningsskib til at afløse vores eksisterende skib DANA IV, som er 40+ år gammelt. DANA V bygges til at udføre fiskeriforskning, samt til at udføres multidisciplinær havforskning, og forventes færdigt primo 2027. DTU Aqua har indgået en aftale med et konsortie til design af skibet. Samtidigt med design og bygning af DANA V, sørger vi for at holde DANA IV op til standard, så vi kan gennemføre de planlagte togter frem til DANA V bliver leveret.
Stillingen som teknisk skibsinspektør omfatter blandt andet:
- Være nybygningsteamets tekniske input.
- Indgå i nybygningsteamet sammen med vores tekniske projektleder (ekstern), administrative projektledere og en erfaren skibsfører.
- Deltage i møder med DTU’s brugere, projektstyregruppen, Designhus, eksterne projektledere, leverandører osv.
- Deltage i designprocessen sammen med nybygningsteamet og DTU’s brugere.
- Holde styr på underleverandører og konsulenter.
- Deltage i udbudsprocesser med teknisk input.
- Deltage i inspektioner på værftet i byggefasen.
- Assistere vores besætning under dokninger og større reparations-opgaver på vores nuværende skib DANA IV.
- Deltage i den daglige drift af DANA IV, f.eks. ved indkøb og klargøring til togter i perioder.
- Sparre med maskinbesætningen omkring driften af DANA IV.
- I korte perioder afløse ombord, f.eks. ved sygdom.
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet maskinmester med sejladserfaring som 1. mester eller maskinchef.
- Du har erfaring med sejlads eller drift af lignende specialskibe.
- Det er et plus, hvis du har erfaring med offentligt udbud, erfaring med nybygning eller generelt har erfaring med værfter og hvis du har kendskab til fiskeri.
- Ligeledes er det et plus, hvis du har erfaring med dieselelektrisk fremdrivning og klasse samt flagstats arbejde.
Hvad tilbyder vi dig
En nøgleposition i udviklingen af Danmarks nye havforskningsskib. Du vil få et spændende og udfordrende job med stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på individuelle vilkår.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. juni 2023.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef, Lene Lindebjerg på 6161 3998.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
DTU Aqua udfører forskning, rådgivning og uddannelse på universitetsniveau og bidrager til innovation inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske ressourcer.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej, 2800 Kongens Lyngby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://efzu.fa.em2.oraclecloud.com/hcmUI/CandidateExperience/da/sites/CX_1/job/1847
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843723