Socialpædagog søges til specialiseret botilbud for borgere med synshandicap og hjerneskade i Farum

dato

– vær med til at forme fremtidens botilbud

På Solgaven i Farum søger vi socialpædagoger, der brænder for at arbejde med voksne borgere med synshandicap og erhvervet hjerneskade. Her får du mulighed for at gøre en forskel – både for den enkelte borger og for udviklingen af et botilbud med høj faglighed og tværfagligt fællesskab.

Du bliver en vigtig del af vores udvikling, for vi har udvidet vores målgruppe og styrker vores fokus på rehabilitering, §107-forløb og socialpædagogisk afklaring. Vi tror på, at struktur, relationer og borgerinddragelse gør en forskel – og vi har brug for dig, der kan bidrage med både faglighed og engagement.

Hvem er vi?

Solgaven er et højt specialiseret bo- og dagtilbud med 56 boliger og 20 daggæster om dagen. Vores beboere og daggæster lever med synsnedsættelse, erhvervet hjerneskade og ofte andre komplekse udfordringer som høretab, kognitive eller psykiske vanskeligheder eller somatiske sygdomme.

Solgaven er netop blevet godkendt til at modtage en ny og yngre målgruppe fra 35 år og borgere med erhvervet hjerneskade. Vores speciale er borgere med et synshandicap, dobbeltsansetab og demens.

Vi arbejder i tværfaglige teams og med høj faglighed. Vores tilgang er rehabiliterende, personcentreret og altid med borgerens drømme, behov og livshistorie som kompas.

Vi tilbyder både varige og midlertidige ophold, hvor fokus kan være afklaring af funktionsniveau og målrettet, tidsafgrænset rehabilitering.

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld hverdag med tæt tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at arbejde med både afklaring, rehabilitering og udvikling af borgerens færdigheder
  • At være en del af teams med høj faglighed og støtte fra faglige koordinatorer
  • Indflydelse på egne vagter, der dog skal være blandede dag/aften og weekendvagter
  • Kompetenceudvikling og specialisering inden for bl.a. synshandicap, hjerneskade og demens
  • En arbejdsplads, hvor vi stadig er i bevægelse – og du kan være med til at forme vejen frem
Hvem er du?

  • Du er uddannet pædagog og brænder for det socialpædagogiske arbejde
  • Du er engageret i at skabe udvikling og trivsel hos borgere med komplekse behov
  • Ser pleje og omsorg som en integreret del af den pædagogiske indsats
  • Du har en anerkendende, nysgerrig og motiverende tilgang til borgerne
  • Du trives i tværfagligt samarbejde og har blik for både relationer og struktur
  • Du kommunikerer tydeligt og respektfuldt – vigtigt for borgere med syns- og hørenedsættelse
  • Du har erfaring med faglig dokumentation – vi arbejder med Nexus
Bonus-kompetencer:

  • Erfaring fra andre botilbud og borgere med hjerneskade, demens eller §107-forløb
  • Kendskab til neuropædagogik, livshistorier og sansestimulerende miljøer
  • Interesse for afklaring og rehabiliterende forløb
Praktisk information:

  • Arbejdstid: 30–37 timer pr. uge i blandede vagter med hensyn til dine ønsker
  • Løn: Efter overenskomst med SL
  • Start: Den 1. april 2026 eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist: Den 24. februar 2026 kl. 12
  • Samtaler: Den 25. februar 2026 eller efter aftale
  • Ved ansættelse indhentes referencer og straffeattest
Vi modtager og behandler kun ansøgninger via rekrutteringssystemet, så ansøgninger sendt uden for systemet, f.eks. e-mail vil ikke komme i betragtning.

Kontakt afdelingsleder Malene Graff på tlf. 21 67 90 32, hvis du vil høre mere om stillingen.

Læs mere på www.solgavenfarum.dk og https://www.facebook.com/Solgaven

Vil du være med til at sætte retning for fremtidens botilbud? Så glæder vi os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

Solgaven, Skovbakken , 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/048c76ce-0854-467b-8916-0efe9259f34f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet