BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rudersdal kommune er en kommune, hvor vi er rige på alsidige natur - og vandområder. Vil du være med til at passe godt på naturen og til at sikre renere søer og vandløb i Rudersdal?
Så er det måske dig vi søger?
Om jobbetI Team Vand og Natur mangler vi en kollega, der er fagligt stærk på ferskvandsområdet. Du vil sammen med en kollega være ansvarlig for vandløbsområdet, som bl.a. omfatter vejledning og håndhævelse i sager om vandløbsvedligeholdelse, reguleringssager, samt planlægning af- og tilsyn med vedligehold af offentlige vandløb. Du vil også være vandløbets ”advokat” i forbindelse med udledningstilladelser.
Du vil ligeledes blive en del af naturgruppen, der består af 3 kollegaer udover dig, som varetager dispensationsansøgninger, håndhævelsessager og tilsyn efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Udover den almindelige sagsbehandling på vandløbs- og naturbeskyttelsesområdet, vil en stor del af dit arbejde bestå af at bidrage med viden og vurderinger i forbindelse med projekter og planer, der berører vandmiljøet. Du vil bl.a. skulle bistå ifm. miljøvurderinger, væsentlighedsvurderinger, vurderinger ift. Bilag IV-arter m.v.
Et af de helt store projekter, som kommer til at fylde en del de næste årtier, er separatkloakering af det meste af kommunen med det formål at reducere mængden af overløb til vores vandløb og søer. I den sammenhæng bliver du en vigtig bidragsyder i varetagelsen af hensynet til de ferske vande og en forbedring af tilstanden af disse.
Din profilDu har en god indsigt i ferske økosystemer ikke mindst på søområdet, herunder hvordan omgivelserne påvirker søernes tilstand. En indsigt og viden som du har erhvervet gennem din uddannelse, men også gerne gennem beskæftigelse.
Vi forventer, at du har en naturvidenskabelig baggrund, gerne som biolog, ingeniør, el.lign. med særlig vægt på viden om søer og vandløb.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til hydraulik.
- Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med GIS og andre IT-værktøjer til registrering, beregning og præsentation af data.
- Det er en fordel, hvis du har godt kendskab til den statslige vandområdeplanlægning, den tilhørende lovgivning samt de opgaver, det medfører i kommunerne.
- Du må gerne have erfaring med sagsbehandling og lovgivning på fagområderne.
- Du er god til dialog og kommunikation med samarbejdspartnere og borgere – både i tale og på skrift.
- Du er imødekommende og engageret og ønsker til at bidrage til et fagligt stærkt og socialt uformelt miljø, hvor opgaver løses i fællesskab på tværs af fagligheder.
- Du er åben overfor og klar til at høre på andres argumenter og kan samtidigt stå fast på dine egne, når det er nødvendigt.
Derfor skal du vælge os
Rudersdal kommune er rig på natur og vand. Der er i kommunen ca. 140 km vandløb og ca. 570 søer med et areal over 100 m2.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på Rådhuset i Holte. Der er politisk vilje og masser af opgaver, der skal løftes for at sikre et rent vandmiljø. Vi vægter et godt arbejdsklima og masser af humor.
Du bliver en del af Klima, Natur og Miljøafdelingen, som med ca. 30 aktive og engagerede medarbejdere, på tværs af tre teams, løser store og små opgaver, der kræver både det store overblik og sans for detaljen.
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomhederne og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende AC-overenskomst for kommunalt ansatte. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling og 37 timer ugentligt med fleksible arbejdsforhold.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Der afholdes samtaler i august måned
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej 2, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.rudersdal.dk/job?hr=show-job/142500&linkref=110920&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842317