BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med andre ord, en tidlig julegave. Hvor heldig har man lov til at være? Da et af vores teammedlemmer går på barsel i løbet af november 2023, kommer vi til at mangle dig til at overtage, hvor hun slipper - i et barselsvikariat fra 1. november frem til sommerferien 2024.
Minimiljø - en del af noget større
Hos os udgør vores børnehaveklasser og 1. årgang én samlet enhed, som vi kalder "Minimiljøet". Et læringsmiljø hvor der arbejdes tæt sammen omkring alle elevers trivsel og læring, og hvor fagligheder og professioner spiller hinanden gode og spiller sammen. Teamet omkring Minimiljøet er et "fast" team bestående af skolepædagoger, lærere og børnehaveklasseledere - og altså dig! Vi tror på, at vores Minimiljø er med til at understøtte en endnu bedre skolestart og deltagelsesmulighed for flere elever, hvor man, som barn og ny i skolelivet, kan være ’skolestarter’ i 2 år. Hvor Liv, Lyst, Leg og Lyden af Læring går hånd i hånd med lige stor vægt på barnets faglige, personlige og sociale kompetencer. Vi arbejder på tværs, aldersintegreret, projektorienteret, niveaudelt og fagligt differentieret med Guided Reading, udedidaktik og tværfaglighed som hjørnesten i elevernes (og din) skoledag. Vi har en stærk fælles kultur og tilgang til, hvordan vi er sammen i undervisningsmiljøet - både fysisk og adfærdsmæssigt.
Hvem er du…?
Du er uddannet pædagog med erfaring som underviser i skoleverdenen. Du har måske allerede erfaring som børnehaveklasseleder, eller går med en drøm om eller en tanke på, at det måske kunne være noget for dig. Stillingen kræver ingen SUPERWOMAN, men dig som elsker at arbejde med de mindste elevers trivsel og læring i skolen. I vores optik er det derfor særligt vigtigt, at du:
- har stærke pædagogiske og relationelle kompetencer samt et særligt blik (og hjerte) for, at elever har brug for en betydningsbærende voksen - også i deres skoleliv
- du ser potentiale i alle børn og kan være hånden i ryggen, når skolelivet indimellem slår knuder, og du evner at skabe et godt og trygt læringsmiljø for ALLE elever som en del af et inkluderende fællesskab, hvor der er rart at være og lære
- forstår vigtigheden i at lege læring
- kan udøve aktiv klasseledelse - dvs. du kan lede og skabe tydelige og trygge rammer med forudsigelighed og struktur
- kan jonglere med mange bolde i luften og gribe de fleste. Resten griber vi sammen
- er dygtig til at skabe god dialog og relation til forældrene, som du ser som en vigtig ressource og medspiller i dit arbejde for at lykkes
Vi sigter mod dig, som:
- har erfaring med at undervise i 'begynder-matematik'
- kan undervise i krop & bevægelse i en bh.klasse/1. klasse
- Har en eksperimenterende og anvendelsesorienteret didaktisk tilgang til undervisningen med legen som omdrejningspunkt.
- Ser det som en selvfølgelighed at bruge uderummet som en naturlig del af skolelivet.
- Kan og vil læne dig ind i og bidrage til arbejdsfællesskabet, fordi du ser det som en afgørende del af fundamentet for det gode arbejdsliv.
Så bare rolig - du lykkes ikke alene! Du vil blive klasselærer i en af vores 4 børnehaveklasser, hvor du sammen med en kompetent kollega deler klasselærerrollen. Og med i "gaven" får du mange nye og engagerede kollegaer, herlige elever, samarbejdende forældre og en nærværende ledelse. Ud over det bliver du en del af et funktionelt teamsamarbejde med en udpræget grad af fælles forberedelse, da vi mener, at TEAM såvel som SAMARBEJDE er nøglen til at lykkes - fælles børn, fælles ansvar!
Solvangskolen er en 3-sporet skole organiseret i et minimiljø [bh. kl.-1. kl.], børnemiljø [2.-5. kl.] og et ungemiljø [6.-9. kl.]. Skolen ligger i Furesø Kommune ca. 10 minutters gang fra Farum Station med et fantastisk naturområde i "baghaven", der bare kalder på at blive inddraget i elevernes skoledag. Men vigtigst af alt, SÅ VIL VI HINANDEN! Vi har et stærkt professionelt læringsfællesskab, hvor alle bidrager og tager ansvar samt et godt og tæt samarbejde mellem skolens ledelse og alle medarbejdere.
Hvad er også vigtig viden?
Stillingen er et 37t barselvikariat fra d. 1.11.2023 til d. 30.06.2024. Ansøgningsfristen er søndag d. 24. september. Ansøgninger modtages elektronisk via www.furesoe.dk/job. Du lønnes som børnehaveklasseleder med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Der vil blive afholdt samtaler tirsdag d. 26. september. For mere information eller en rundvisning er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Juliussen Nørreskov på tlf. 72 165 164 eller mail til cjn@furesoe.dk.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=141b81b8)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Solvangskolen, Nordtoftevej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=141b81b8&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903514