Sommerferieafløser til Botilbuddet Rødbo

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde et sted, hvor vi arbejder med hjertet, hjernen og med højt humør?

Vi mangler en sommerferieafløser til hverdagen og i weekenden. Vi vil sammen med dig planlægge vagter, der tager udgangspunkt i dit og arbejdspladsens behov.

Så er botilbuddet Rødbo stedet, hvor mulighederne er mange og højt humør er et must.

Vi søger sommerferieafløser både til dag-, aften- og nattevagter på hverdage og i weekenden. Mødetiderne er 7:00-15:00 eller 7:30-15:30 og 15:00-23:00 eller 15:30-23:30 og 23:15-7:15, men vi er fleksible, hvis andet passer dig bedre. Som bonus er der en madordning med i jobbet til billige penge og fri parkering.

Dine vigtigste opgaver
Arbejdet består af personlig og praktisk hjælp til beboere, som har fået en erhvervet hjerneskade og dermed har brug for hjælp til dagligdagens mange gøremål.

De har brug for at blive hjulpet med at vedligeholde og udvikle deres fysiske og psykiske ressourcer og deres sociale kompetencer. Det hjælper vi dem med ved hjælp af neuropædagogik, som vi nok skal klæde dig på til at arbejde med.

Dine kompetencer

  • Du har mod på at træde ind i en hverdag, hvor alt ikke er defineret på forhånd, men hvor vi hele tiden skaber de bedst mulige rammer for en god dag, for den enkelte beboer.
  • Du nyder at arbejde et sted med et godt arbejdsmiljø.

Hos os får du
Læring har vi meget af, både inden for det sundhedsfaglige og pædagogiske felt.

  • En arbejdsplads i udvikling, der medfører et udfordrende og varieret arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver
  • Oplæring lige så længe, som du har behov for
  • Neuropædagogisk tilgang
  • Frihed under ansvar
  • Mange arrangementer.

På Rødbo tilbereder alt mad selv, og det er derfor en mulighed for dig at få mad og drikke for 15 kr. pr. vagt.

Vi har gratis parkering, gode stisystemer og bussen går næsten lige til døren. 

Hvem er vi
Rødbo er et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade. Vi er er hjem for voksne, der enten har fået en hjerneskade i løbet af livet, har sklerose eller andet alvorligt handicap.

Beboernes liv indeholder også et liv med pårørende og relationer. Det er afgørende for dem at bevare og udvikle relationer uden for Rødbo og at kunne deltage i et samfundsliv uden for livet på Rødbo. Det hjælper vi dem med ved hjælp af neuropædagogik, som vi nok skal klæde dig på til at arbejde med.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mie Thorup på 2399 0027 eller Yvonne Strøh på tlf. 4477 2594 for mere information og en uforpligtende snak.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. juli 2023 eller senest derefter.

Ansøgningsfrist: den 31. maj 2023.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Klausdalsbrovej, 621C, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/sommerferieafloser-til-botilbuddet-rodbo/gfswy0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836624

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet