Spændende stilling som kreativ backend-udvikler hos OxyGuard til cloud-baseret softwareplatform til akvakulturindustrien

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

OxyGuard søger en kreativ backend-udvikler, der kan hjælpe med at videreudvikle vores  cloud-baserede softwareplatform til akvakulturindustrien.

Virksomheden ligger i Farum, har omkring 50 ansatte og kan tilbyde dig ansættelse i et internationalt, uformelt miljø med mange forskellige faggrupper.

Som udvikler hos OxyGuard bliver du en del af softwareteamet, som er ansvarlig for at udvikle vores cloud-løsninger.

Udviklingsarbejdet foregår i et tæt samarbejde med vores ingeniører, danske fiskeopdrættere og andre faggrupper. Derfor er gode kommunikative evner en stor fordel i den stilling, vi tilbyder.

Dig: Vi søger en ansvarsbevidst person, der kan lide at arbejde selvstændigt og i små teams. Vi lægger vægt på, at du er selvkørende, proaktiv og initiativrig.

Optimalt set har du følgende kompetencer:

  • Mindst 3 års erfaring med udvikling af web-services og API'er
  • Godt kendskab til Node.js-miljøet og opbygning af programmer i produktionskvalitet med TypeScript/JavaScript
  • Godt kendskab til Git
  • Erfaring med at omsætte design til kode og med brug af arkitekturprincipper
  • Godt kendskab til SQL og data modeling med relationsdatabaser
  • MS Azure

Vores stack:

Express, NestJS, RXJS, SQL, Typescript, Prisma (ORM), Docker, Angular(2+), Cypress, Jest, NX (NRWL).

Herudover vil det være en fordel, hvis du er interesset i softwarearkitektur og har øje for detaljer.

Du vil trives hos os, hvis du kan lide at arbejde selvstændigt og gerne vil have stor indflydelse på dine arbejdsopgaver.

Os: Vi leverer digitale og teknologiske løsninger til fiskeopdrættere i mere end 120 lande verden over. OxyGuard har opnået en position som førende producent af vandkvalitetsudstyr til akvakultursektoren og er den foretrukne leverandør af en række produkter på markedet.

Akvakulturbranchen er en global, konkurrencepræget industri. Udviklingsopgaverne i afdelingen er både alsidige og ofte baseret på ny teknologi og digitalisering.

OxyGuard er en speciel arbejdsplads, hvor ledelsesstrukturen er helt flad. Det forventes, at du tager ansvar for egne opgaver, og at du sammen med dit team stræber efter at præstere bedst muligt.

Det er en fleksibel og rummelig arbejdsplads, og der er gode muligheder for medbestemmelse over eget arbejdsliv. Mange af vores ansatte har været her i mere end 20 år.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

OXYGUARD INTERNATIONAL A/S, Farum Gydevej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090243

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet