BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stavnsholt børnehus søger en pædagogmedhjælper til børnehaven 36 timer ugentligt. Start 16.4.2024
Stavnsholt Børnehus er et stort integreret børnehus med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi bruger vores naturskønne områder, og går gerne over til Skolelandbruget, Furesøen og i skoven. Vi er samlet i et integreret dagtilbud med ny garderobebygning, som binder vores huse sammen. Børnehuset ligger på en stor grund, hvor børnene har rig mulighed for at bevæge sig og har plads til at fordybe sig i lege.
Høj faglighed
Vi værdsætter brugen af natur, har fokus på den pædagogiske læreplan og har altid et blik for børneperspektivet. Vi vægter højt at skabe rammer for forskellige læringsmuligheder - ude som inde - samt at få inddraget alle børn i fællesskabet.
Vi ønsker os en kollega, der både er dygtig til at arbejde med relationer til børnene og mellem børnene, og som både har fokus på det enkelte barn og på børnegruppen. Det er vigtigt med et respektfuldt menneskesyn og vilje til at bidrage til det gode samarbejde med forældre og kollegaer.
Vores forventninger til dig
- At du har erfaring som pædagogmedhjælper
- At du er nysgerrig og tør være eksperimenterende
At du er opmærksomhed på børns deltagelsesmuligheder.
- At du ved, at legen har en stor betydning for barnets sociale og personlige kompetencer
At du er mødestabil, fleksibel og har et godt humør.
Fortæl om dig selv og kom gerne med eksempler på, hvordan du vil arbejde med børnene i praksis - det kan fx være:
- bruger musik, bevægelse og sang i hverdagen og i børnenes lege
- igangsætter udendørsaktiviteter og rammesætter udviklingen af børnenes kompetencer
- arbejder med kreative aktiviteter og forskellige udtryksformer
- ønsker at udvikle pædagogikken og brænder for arbejdet med vuggestue børn
- arbejder med at inkludere børn i udsatte positioner og benytter en anerkendende tilgang som et fundament i din faglighed
- er dygtig til at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer til forældre og kollegaer
- bidrager til faglig udvikling og det gode arbejdsmiljø
…eller noget helt andet, du er dygtig til?
Sammen er vi bedst. Det betyder, at vi arbejder med positiv energi, vi drøfter udfordringer med hinanden, har en stor arbejdsglæde og er hjælpsomme og fleksible i forhold til ændringer i skemaet, når der er behov for det. Du får kollegaer, der griner og kan lide at være sammen. Vi udvikler vores pædagogik og hverdag gennem dialog, demokrati og medbestemmelse. Personaleudvikling er noget, vi altid arbejder med.
Vi glæder os til at tage godt imod dig samt bruge dine erfaringer fra dine tidligere jobs og/eller fritidsinteresser.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen - så er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Anne Thulin Skydt på tlf. 72165742 eller ats1@furesoe.dk eller Louise Suhr Christensen på tlf.72165615 eller loch@furesoe.dk
Stillingerne ønskes besat 15.4.2024. Ansøgningsfristen er d. 20.3 og der vil blive afholdt samtaler løbende.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fdec80bb)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Stavnsholt Børnehus, Stavnsholtvej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008116