STAVNSHOLTSKOLEN I FARUM SØGER ADMINISTRATIV MEDARBEJDER/SKOLESEKRETÆR MED ET FORKROMET OVERBLIK OG ET HJERTE AF GULD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stavnsholtskolen er fuld af dedikerede og hårdtarbejdende medarbejdere, men vi mangler dig til at hjælpe os med at få enderne til at mødes i alt fra hverdagens vikardækning til det årshjul, der får alt på skolen til at køre på skinner. Vi søger derfor dig, der er:

  • Administrativt skarp og har flair for IT - gerne med kendskab til systemer som fx Opus, TEA og Aula
  • Superbruger i Word og Excel
  • Serviceminded - du er både skolens rygrad og ansigt udadtil, så du skal trives med kontakten til elever, forældre og medarbejdere og møde alle med et smil
  • Systematisk og detaljeorienteret - vi har alle mange bolde i luften, og vi griber gerne hinandens, når det brænder på
  • Nysgerrig, proaktiv og opsøgende - du skal ville livet på en skole, hvor opgaverne er varierede, og hvor vi aldrig keder os

Derudover er det et must, at du har en stor portion humor, da vi virkelig trænger til at hive niveauet op på vores ledelses-/administrationsgang.


Du skal kunne se dig ind i opgaver som:

  • Daglig bogføring og afstemning
  • Journalisering og dokumentation
  • Bestilling af kontorartikler, forplejning mv.
  • Håndtering af personalefravær
  • Assistance ved afholdelse af prøver
  • Vikardækning 6.30-7.00
  • Diverse ad hoc-opgaver og praktiske opgaver


Vi kan til gengæld tilbyde:

  • Fantastiske kolleger - både i administrationen, i ledelsen og blandt resten af personalet
  • Konstante forstyrrelser - vi har de sødeste elever, og de har ofte enten slået en ankel, mistet en cykelhjelm eller smidt kantinekortet væk (det samme gælder for resten af os andre).
  • Et alsidigt job, hvor du virkelig vil blive værdsat for din vigtige rolle på skolen.
  • En arbejdsplads, hvor man aldrig står alene.

Stavnsholtskolen er en dejlig skole i naturskønne omgivelser, med mange gode legeområder og spændende, flotte læringsmiljøer. Vi er i alt ca. 600 elever og næsten 100 medarbejdere fordelt på 2-3 almene spor, 1 E-klassespor (gruppeordning) + FFO for de yngste.


Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 30-37 timer fordelt på 42 uger. Stillingen ønskes besat pr. 1.1.2024.

Har du spørgsmål til stillingen, så ring gerne til skoleleder Henrik Hansen på telefon 72 16 56 77 eller skriv en mail på heh1@furesoe.dk.

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 27. november.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=50068a55)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stavnsholtskolen, Stavnsholtvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935179

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet