BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med ADHD og er du klar til at gøre en forskel for en sød dreng, der elsker boldspil? Så læs mere her!
Om opgaven
Vi søger en medarbejder til at støtte en glad og positiv dreng på 8 år, som er diagnosticeret med ADHD. Drengen bor sammen med sin familie, og han elsker at være aktiv, fx med at spille fodbold, tennis og andre boldspil.
Opgaven er at hente drengen fra bussen og følge ham til tennistræning. Efterfølgende følger du ham hjem. Drengen har behov for støtte i overgangen fra skole til fritidsaktiviteten. Du hjælper ham med at få omklædt, evt. at få spist lidt og generelt overgangen mellem de forskellige aktiviteter.
Om dig
Du er uddannet pædagog eller har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Du har kendskab til ADHD og har gerne erfaring med at bruge Low Arousal-tilgangen.
Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen. Arbejdstiden er mandag eller onsdag fra 13.30 til 16.30.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-3 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057489