Studentermedhjælper til UngFuresø og Fremtidsværkstedet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

UngFuresø, Furesø Idrætstalenttilbud og Fremtidsværkstedet søger en administrativ blæksprutte til at hjælpe os med at sikre fremdrift på vores mange administrative og praktiske opgaver. Er du en haj til at holde styr på deadlines, tilmeldinger og diverse administrative opgaver, og har du mod på at blive en del af et kontor i højt tempo med mange forskelligartede opgaver - både administrative opgaver, udvikling af projekter, kommunikationsopgaver og generel hjælp på kontoret - så er du måske vores nye kollega.

  • UngFuresø er en ungdomsskole, som har over 60 spændende aktiviteter for børn og unge mellem 12 og 18 år. Aktiviteterne foregår primært om aftenen.
  • Furesø Idrætstalenttilbud understøtter børn og unges talent og interesser inden for deres sport. Der er 50 unge mellem 7.-10. kl. i tilbuddet.
  • Fremtidsværkstedet har besøg af elever fra alle kommunens skoler, hvor de arbejder med forskellige teknologier, designprocesser mv. Aldersgruppen spænder fra 3. - 10. kl.


Primære arbejdsopgaver

  • Administrativ støtte til de tre ovennævnte aktører, herunder registrering af tilmeldinger til arrangementer, opdatering af hjemmesider, journalisering, opfølgning på diverse projekter mv. I det hele taget giver du en hånd med på de opgaver, som foregår på kontoret.
  • Forberedelse og udvikling af workshops og arrangementer for lærere og elever.
  • Servicering af Åben Skole puljeudvalg, herunder dialog med puljeudvalget om ansøgninger samt overblik over evaluering og økonomi.
  • Ad hoc praktiske og administrative opgaver.


Om dig

Vi søger en engageret og handlekraftig kollega med godt humør, som ikke er bange for en afvekslende og til tider hektisk hverdag med folk ind og ud af huset. Du må gerne være:

  • studerende på en videregående uddannelse
  • godt hjemme i Microsoft Office-pakken, herunder særligt Word, Excel og Outlook.
  • interesseret i skole- og forvaltningsområdet.
  • god til at holde overblik og have mange bolde i luften
  • glad for selvstændigt arbejde og trives med at sikre fremdrift på projekter.

Du vil blive ansat mellem 10 og 16 timer ugentligt fordelt på to ugedage, hvoraf den ene hverdag skal være mandag. Arbejdstiden vil hovedsageligt være i dagtimerne, men der vil forekomme aftenarrangementer, som du skal deltage i. Du vil blive ansat som studentermedhjælper i Furesø kommunes Center for Dagtilbud og skole, men have base på UngFuresø / Fremtidsværkstedet på Paltholmterrasserne 1, 3520 Farum. Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2023. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny løn.

Hvis du vil høre nærmere omkring stillingen på Fremtidsværkstedet, så kontakt leder af UngFuresø Anette Kohring ako@furesoe.dk / 72 16 51 56.


Ansøgning og ansættelsessamtaler

Ansøgningen sendes elektronisk senest fredag den 17. november 2023. Der afholdes samtaler den 20. november 2023.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=20ea465f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Ungdomsskole, Paltholmterrasserne, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921425

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet