To pædagoger søges til Børnehuset Skovbakken – hvor det gode børneliv trives

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Skovbakken søger to engagerede og omsorgsfulde pædagoger til vores lille, skønne højkvalitetsdagtilbud. Her skaber vi sammen rammerne for et berigende børneliv. Vi søger én pædagog til en fast stilling i vuggestuen og én til en fast stilling i børnehaven.

Vores dygtige vuggestuekollega skal efter fire års ansættelse ud og arbejde udelukkende med de 0-3 årige, mens vores engagerede naturvejlederkollega fra børnehaven har søgt tilbage til skovene - så nu mangler vi to nye kollegaer til vores hyggelige og fagligt stærke børnehus; er du en af de to?

For os er det ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller har været pædagog længe - det vigtige er, at du brænder for at bidrage til at skabe gode forudsætninger for børnenes hverdag og er en stabil og omsorgsfuld voksen.

Stillingerne er i udgangspunktet på 35 timer, men du kan godt ønske et andet timetal. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, eller pr. 1/1.


Børnehuset Skovbakken:

Børnehuset Skovbakken er et 0-6 års dagtilbud i hjertet af Farums smukke naturområder. Skolelandbruget, Furesøen og skove er lige i nærheden. Vores store, vilde legeplads er et børneparadis, hvor bl.a. bakketoppe, bålhytten, urtehaven og børnenes særligt udvalgte steder inviterer til leg og udvikling.

Vi er et af de få små børnehuse tilbage, og vi arbejder tæt sammen på kryds og tværs af vores to børnehavegrupper og vores vuggestuegruppe. At sikre værdifulde børnefællesskaber og mulighederne for at følge børnenes spor er vigtige tilgange i det daglige arbejde. Vi er særligt optaget af at gribe børnenes undren og følge op på deres initiativer, så de får indflydelse på deres hverdag og læring. Vi deltager som medundersøgere, således at børnenes nysgerrighed bliver styrket. I Skovbakken er alle ansatte aktive medspillere i husets pædagogik og arbejdsfællesskab. Da vi er et lille hus, samarbejder vi ofte på tværs, og ud fra et fælles afsæt i, at jo flere perspektiver der inddrages, jo bedre en forståelse skaber vi sammen. Samtidigt sikres meningsfulde overgange fra vuggestuen til børnehaven.


Samarbejde og ressourcesyn:

  • Vores fundament er anerkendende pædagogik, der tager udgangspunkt i det nye børnesyn.
  • Vi bestræber os på en Low Arousal-tilgang, hvor vi husker på, at børnenes perspektiver er værdifulde.
  • De ansatte er nærværende, aktivt deltagende og inkluderende og arbejder ud fra en overbevisning om, at "børn gør det godt, hvis de kan".

I Skovbakken synes vi, det er vigtigt at kunne reflektere over vores egne handlinger, så du skal have lyst til at bidrage til en respektfuld, refleksiv praksis. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med anerkendende kommunikation i forhold til børn, forældre og kolleger. Vi er optaget af at videreudvikle alle vores læringsmiljøer, og vi ønsker derfor nye medarbejdere, der bidrager med det, de er passioneret for - det tror vi på skaber arbejdsglæde.


Vi forventer af dig, at du:

  • Er uddannet pædagog og er fagligt velfunderet og engageret i arbejdet med de 0-6 årige.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Er ansvarsbevidst og har et godt overblik.
  • Kan arbejde struktureret og bidrage til at skabe synlige rammer for børnene, og bidrage til at der er gode rytmer og overgange i dagens løb.
  • Er tålmodig, empatisk og nærværende i din praksis.
  • Kan støtte op om det enkelte barns udvikling og ser dets muligheder for at kunne deltage i fællesskaber.
  • Er mødestabil og forstår vigtigheden af at løfte i flok.


Som medarbejder i Skovbakken kan du forvente:

  • At vi sammen skaber rammerne for et godt børneliv med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • At alle aktivt bidrager til en arbejdspladskultur, der er præget af respekt og værdsættelse af vores arbejdsfællesskab og hinandens styrker og forskelligheder.
  • At få engagerede og fagligt dygtige kollegaer, med uddannede pædagoger på alle stuer
  • At få ugentlig forberedelsestid
  • At møde en engageret forældregruppe og 52 vidunderlige børn
  • En anerkendende leder, der værdsætter nye ideer og arbejder for, at du kan opleve personlig og faglig tilfredsstillelse med dit arbejde, og har fokus på arbejdsmiljø


Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så kontakt dagtilbudsleder Ane Fisker Skov på tlf. 72165599 eller mail: afs2@furesoe.dk. Vi sætter pris på, at du har været ude på besøg, så ring endelig og aftal en rundvisning.

Børnehuset Skovbakken ligger på Stavnsholtvej 39, 3520 Farum.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2023, og samtalerne bliver afholdt løbende.

I Furesø Kommune arbejder vi bl.a. med:

  • Tidlig opsporing
  • Tværfagligt samarbejde med andre relevante faggrupper
  • En dannelsesrejse for dagtilbud og skoler
  • Sproglige læringsmiljøer

Se evt. mere her, hvor en pædagog fra et andet børnehus fortæller, hvordan det er at være ansat i Furesø Kommune: Facebook: https://fb.watch/4KI6d7ghOC/

Send din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis digitalt via elektronisk link. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=fe436f17)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Skovbakken, Stavnsholtvej, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937689

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet