En 20-årig mand kontaktede politiet søndag morgen klokken 7.05 for at anmelde tyveri af sin guldhalskæde, sit sølvur og sine solbriller. Tyveriet skete under en togrejse, men det er uvist, hvornår og hvor det præcist fandt sted.
Manden, der var beruset, havde i første omgang svært ved at redegøre for sin rejserute. Han oplyste senere, at han havde rejst med B-toget fra Farum til Østerport, hvor han sad i forreste vogn. Herefter tog han A-toget mod Hillerød, hvor han steg på i bagerste vogn og gik gennem cykelkupeen, inden han satte sig på et solosæde i kupeen umiddelbart efter cykelkupeen.
På tidspunktet for tyveriet bar manden halskæden om halsen, uret på venstre hånd og havde solbrillerne i lommen.
Kilde: Nordsjællands Politi