Uddannet Social- og sundhedshjælper til aftenvagt til stilling med helt særlige muligheder for kompetenceudvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jubii, vi har fået lov til at opnormere.

Syrenhaven på Lillevang Plejehjem søger en uddannet social- og sundhedshjælper, gerne med psykiatri eller demens erfaring, til at supplere de kompetencer vi allerede har. Stillingen er til aftenvagt på 28 timer pr. uge med weekendvagt hver 2. uge. Da vi har fået lov til at opnormere, søger vi 1 medarbejder til mandag og tirsdag samt fredag, lørdag og søndag i de ulige uger. Vi søger også 1 medarbejder til onsdag og torsdag samt fredag, lørdag og søndag i de lige uger.

Vi er et hus, hvor vi blandt andet har nogle få beboere med nogle helt særlige behov. Vi arbejder meget dedikeret efter personcentreret omsorg, og derfor vil du få meget grundig introduktion og en helt unik mulighed for faglig og personlig kompetenceudvikling.


Du kan forvente:

  • En arbejdsplads, hvor man kører hjem fra arbejde med et smil på læben og tænker: "Det var en god aften - jeg var med til at gøre en forskel".
  • Helhedspleje i samarbejde med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til udvikling, vidensdeling og medindflydelse.
  • En arbejdsplads, hvor man både arbejder selvstændigt, men også samarbejder med kollegaerne.
  • En arbejdsplads med SSH- og SSA-elever samt sygeplejestuderende - alle i dagvagt.
  • Tæt samarbejde med pårørende.
  • Nærværende ledelse som passer på jer, der passer på borgerne.

Lillevang er et moderne plejecenter med 96 plejeboliger fordelt i fire boenheder - heraf er Syrenhaven den ene. I Syrenhaven er der 3 bofællesskaber med plads til hver 8 beboere. Der er en fast stab af medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som arbejder tæt sammen for at skabe et levende arbejdsmiljø med hjemlige og uformelle rammer. Det giver os mulighed for at opbygge den nærhed, tillid og fortrolighed, der er vigtig mellem beboer og medarbejder. Du møder kollegaer, der sætter medmenneskelige værdier højt, arbejder engageret og ansvarsfuldt og yder pleje og omsorg på et højt fagligt niveau. Vi har stor respekt for hinanden og den enkelte beboer samt prioriterer, at arbejdet udføres med stor værdighed.


Løn- og ansættelsesforhold

  • I henhold til overenskomst mellem Furesø Kommune og FOA.
  • Ansættelse efter aftale, samtaler vil foregå løbende.
  • Ansøgningsfrist 19/10-23. Der indkaldes til samtale og ansættes løbende.


Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Leder Tine Woldby på tlf. 7216 5267 eller e-mail: two4@furesoe.dk eller SSA Bitten Hansen tlf: 7216 5921.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c326eae1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Lillevang Pleje, Lillevænget, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet