En 90-årig kvinde fra Farum blev mandag eftermiddag mellem klokken 15.00 og 15.15 udsat for tricktyveri på Farum Bytorv. Her viste en mand en seddel, hvor der stod noget med et hospital til kvinden, som herefter forklarede manden, hvordan han kom hen til hospitalet. Kort tid efter opdagede den 90-årige, at hendes kreditkort var blevet stjålet. Manden beskrives som 170-180 cm høj, mørk i huden, muskuløs med kort, mørkt hår. Han var iført en langærmet trøje eller jakke.
Tricktyve er snu og finder på mange påskud for at komme i kontakt med dig. Du kan sikre dig mod tricktyveri ved at følge disse råd:
• Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig til dig
• Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen
• Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig sammen med dit betalingskort
• Gå ikke rundt med store værdier
• Lyn/luk din taske