Vi vil gerne byde dig velkommen som ny sygeplejerske til vores naturskønne oase – Lillevang Plejecenter i Farum.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vi har udvidet vores plejecenter, søger vi dig, der elsker at have mange bolde i luften, men samtidig skaber ro til faglig fordybelse og høj kvalitet i arbejdet. Vi søger en dagsygeplejerske 30-37 timer ugentligt. Stillingen er weekend- og helligdagsfri.

Vi er en sygeplejerskegruppe på fem, hvor to er aftensygeplejersker, og tre er dagsygeplejersker - du bliver så den fjerde dagsygeplejerske. Vi planlægger dagens opgaver sammen og sparrer med hinanden i løbet af dagen. Vi har fokus på vidensdeling, udvikling og forandring. Vi har en central rolle i forhold til at sundheds- og sygdomsforløb opleves sammenhængende for beboere og pårørende. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med fast tilknyttede plejehjemslæger og andre faggrupper.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med mennesker med demenssygdomme, da vi arbejder tværfagligt både i somatikken og psykiatrien.


Lidt om os


Vores kerneopgaver er:

  • At understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt og værdigt liv - hele livet.
  • Vi lægger vægt på, at vi udøver vores faglighed i en hjemmelig ramme, hvor beboerne oplever at blive mødt med værdighed.
  • Vi ønsker at pleje og behandling ydes med udgangspunkt i personcentreret omsorg.

Lillevang er et moderne plejecenter med 96 plejeboliger, fordelt i fire bo-enheder. Vi er ca. 110 medarbejdere, fordelt på forskellige faggrupper. I øjeblikket er Lillevang ved at blive udbygget med 55 ekstra plejeboliger i vores naturskønne oase, tæt på København.


Du vil komme til:

  • En levende, glad og dynamisk arbejdsplads med et stærkt sammenhold.
  • En arbejdsplads med SSH- og SSA-elever samt sygeplejestuderende.
  • Fælles og individuel kompetenceudvikling.
  • Tæt samarbejde med pårørende.
  • Nærværende ledelse, som passer på jer, der passer på beboerne.
  • At arbejde med Nexus som borgerjournal.


Vi forventer, at du:

  • Har stor faglighed og trives med at tage ansvar.
  • Har lyst til at kompetenceudvikle dine kollegaer.
  • Tager medansvar for at udvikle sygeplejen i det nære praksisfelt.
  • Arbejder struktureret og er en god rollemodel.
  • Er forandringsvillig, tør gå nye veje og afprøve nye tiltag.
  • Vil bidrage til den gode trivsel.


Løn- og ansættelsesforhold:

I henhold til overenskomst mellem Furesø Kommune og DSR/KL.

Ansættelse hurtigst muligt, og der vil være løbende samtaler, indtil vi finder dig.


Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Leder, Neda Soltani, telefon 72 16 46 86 / mail: nso5@furesoe.dk.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=db2d4a04)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Lillevang Pleje, Lillevænget, 3520 Farum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958909

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet