BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Søger du lidt ekstra timer, og vil du skabe nogle hyggelige eftermiddage for en dreng på 6 år? Så læs med her.
Om opgaven
Stillingen er hos en dreng på 6 år, der bor med sin familie og familiens hund i Farum. Drengen har autisme, og han kan blive overstimuleret fx i forbindelse med overgange og skift. Han kan i pressede situationer reagere ved at blive vred fx ved at råbe.
Opgaven er at hygge med drengen efter skoletid, og på den måde hjælpe med, at han får nogle kortere dage. Han elsker at være på legeplads og hygge derhjemme.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, og du har kendskab til autisme.
Som menneske er du rolig og tålmodig, og du trives godt med 1:1 relations-arbejde.
For at drengen ikke skal opleve for mange skift i sin hverdag, er det vigtigt, at du kan se dig selv i stillingen for længere tid.
Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer om ugen fordelt på 2 vagter per uge. Arbejdstiden ligger i følgende tidsrum:
Hverdag mellem kl. 14.00 – 16.30.
De konkrete dage aftales med familien.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (5-5 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960508