BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du brænder for ledelse helt tæt på det pædagogiske læringsmiljø i samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere, så søg stillingen som dagtilbudsleder i vores dejlige børnehave, Græshoppen! Vi er en lille børnehave, normeret til 48-50 børn fordelt på 3 stuer, og vi ligger nær skøn natur i Farum. Vi er placeret midt i et villakvarter, og vores børn og familier afspejler Farums mangfoldighed. Vi er beriget med verdens bedste legeplads med plads til bevægelse, fordybelse og gemmelege. Vi har derfor bl.a. et stort fokus på udeliv, krop, sanser og bevægelse.
Nærvær, fordybelse, empati og anerkendelse med øje for børnenes perspektiver er nogle af de værdier, der er kendetegnende for vores pædagogiske praksis. Personalegruppen er en blanding af erfarne og nye medarbejdere, med et stort engagement og fokus på at sikre gode børnefællesskaber, hvor børnene trives og dannes. Der arbejdes tæt på tværs af hele huset med en fælles forståelse for, at jo flere perspektiver der inddrages, jo bedre opgaveløsning.
Vores forældresamarbejde er baseret på kommunikation, respekt og trivsel. Vi har en aktiv forældregruppe, som er meget interesseret i, hvordan de bedst bakker op omkring personalet og Græshoppen.
Vi søger en leder, der har en anerkendende tilgang og en solid pædagogfaglig viden. En leder, der er tydelig i sine beslutninger og overvejelser, men som også i høj grad lægger vægt på at inddrage medarbejdergruppen i beslutningsprocesser og i arbejdet med den faglige udvikling.
Du får et stort ledelsesrum. Dagtilbudsstrukturen giver dig et stort ledelsesrum, og vi prioriterer en høj grad af inddragelse i beslutninger på dagtilbudsområdet. Vi har en politisk ledelse og en direktion, der er optaget af betydningen af barnets første år, og det afspejler sig i prioritering af dagtilbudsområdet.
Som dagtilbudsleder i Furesø Kommune refererer du direkte til dagtilbudschef Anna Fosdal: "Jeg tror på, at ressourcesynet skal være det bærende i alle vores relationer; leder til leder, leder til medarbejder og voksen til barn. Dagtilbudsstrukturen giver dig et stort ledelsesrum, som jeg har tillid til, at du forvalter med fokus på, hvad der er bedst for børnene."
Du får som dagtilbudsleder ansvaret for, at børnehuset fungerer i hverdagen. Du varetager den pædagogiske ledelse, personaleledelsen, den administrative ledelse, herunder økonomistyring, og du har det overordnede ansvar for et stærkt og tæt samarbejde med forældrene blandt andet igennem vores digitale platform AULA, og i samarbejdet med forældrebestyrelsen.
Da vi er et lille hus, er ledelsesopgaven på 27 timer, og du har derfor 10 børnetimer som en del af normeringen. Det kan også være en mulighed, at din arbejdstid er mellem 27-37 timer om ugen, hvis du ønsker dette.
God opbakning
Som leder i Furesø bliver du en del af et fagligt sparringsnetværk med dygtige lederkolleger, der også fungerer som stedfortrædergruppe. I mødes fast en gang om måneden og sparrer med hinanden. I din første tid som leder, vil du også få tilknyttet en lederkollega som buddy. Furesø Kommune har i tilgangen til ledelse et fokus på relationel koordinering. Vi har et stærkt samarbejde på tværs af hele dagtilbudsledergruppen, og her får du gode muligheder for at påvirke udviklingen på dagtilbudsområdet i Furesø Kommune.
Support fra stærke faglige, pædagogiske og administrative medarbejdere i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse samt vores andre centre i forvaltningen, hvor du kan få hjælp og sparring til både stort og småt. Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde med PPR, bl.a. gennem vores tværfaglige team, som samles i dagtilbuddet fem gange om året med leder, relevante pædagoger, PPR-pædagog, psykolog og dagtilbudssocialrådgiver.
Der er også en aktiv og veletableret forældrebestyrelse i Græshoppen, der er meget interesseret i, hvordan de bedst bakker op omkring personalet og dagtilbuddet.
Vil du vide mere om jobbet som dagtilbudsleder i Furesø?
Vi håber, du er blevet nysgerrig på stillingen! Du er meget velkommen til at ringe til dagtilbudschef Anna Fosdal på telefon 7216 5838, hvis du vil høre mere. Vi lægger vægt på, at du har besøgt Græshoppen, så ring til nuværende dagtilbudsleder Claes Kiilsgaard på telefon 7216 2478 for at aftale et besøg.
Ansøgningsfrist er søndag den 10/12 2023. Vi holder første runde ansættelsessamtaler tirsdag den 12/12 og anden runde torsdag den 14/12. Begge dage om eftermiddagen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og forhåndsaftale på løntrin 47 plus faste tillæg, samt tillæg for ledererfaring og for cand.pæd. eller diplom i ledelse.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5cb9c817)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Græshoppen, Gammelgårdsvej, 3520 Farum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946728