Nordsjællands Politi: Nyt fra Farum - onsdag den 6. maj

dato

Farum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Farum er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselsuheld, Hillerød

Klokken 10.53 blev det anmeldt, at en bus havde påkørt en kvindelig fodgænger i krydset Milnersvej/Søndre Jernbanevej. Bussen kørte i sydlig retning ad Søndre Jernbanevej og skulle svinge til venstre op mod Hillerød Station, da påkørslen skete.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor det blev vurderet af sundhedspersonalet, at den påkørte, en 69-årig kvinde fra Hillerød, havde så mange skader, at hun skulle kontrolleres på hospitalet. Chaufføren blev i forbindelse med uheldet sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.

 

Mistænkeligt forhold, Charlottenlund

Klokken 11.53 blev det anmeldt, at en mand stod og råbte af personerne i området nær Ordrup Skole og den nærliggende park, og at manden fremstod truende i sin adfærd. 

En patrulje blev sendt til stedet, hvor det dog ikke lykkedes at udfinde manden.

Anmelder beskrev manden som: mand, ca. 175 cm, ca. 50 år, dansk af udseende, gråt skæg. Iført mørkeblå hættetrøje med hætten oppe og blå jeans.

 

Håndværkere på uopfordret besøg, Tikøb og Græsted

Klokken 12.25 blev det anmeldt fra Kvistgårdsvej, at en varevogn på udenlandske nummerplader kørte observerende rundt i området.

Klokken 13.16 blev det desuden anmeldt fra en beboer på Gartnervænget i Græsted, at en udenlandsk håndværker uopfordret havde henvendt sig på adressen, men beboeren havde sendt ham væk.

Anmelderen fra Græsted beskrev håndværkere som: Mand, østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, brun i huden, med brunt kort hår, talte engelsk. 

Nordsjællands Politi anbefaler, at man takker nej til uopfordrede tilbud fra omrejsende håndværkere. I stedet bør man:
- Holde sig fra at bruge deres ydelser. Hvis nogen uopfordret banker på ens dør og forsøger at sælge noget, skal man:
• Afvise dem
• Hvis muligt notere et signalement af personerne og den bil, de er ankommet i
• Ringe 1-1-4 og anmelde det

Laver man alligevel en aftale med håndværkerne, og arbejdet ikke lever op til det aftalte, så er der ikke længere tale om en opgave for politiet, selv om håndværkerne har henvendt sig ulovligt. Der er derimod tale om et såkaldt civilt søgsmål, hvor køber selv skal trække dem i retten. Dét plejer dog at være svært, fordi håndværkerne ofte efterfølgende ikke er til at opstøve - sig derfor blot nej tak til deres tilbud helt fra begyndelsen.

 

Færdselsuheld, Farum

Klokken 15.15 skete der et færdselsuheld på Ryttergårdsvej ved Farum Gydevej, da to personbiler stødte sammen i krydset. Den ene bil, ført af en 49-årig kvinde fra Hørsholm, kørte i vestlig retning ad Ryttergårdsvej og skulle lige over i krydset Farum Gydevej/Ryttergårdsvej, da den påkørte en bil ført af en 35-årig kvinde fra Vanløse, der kom kørende i sydlig retning på Farum Gydevej.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor personalet fra sidstnævnte vurderede, at der ikke umiddelbart var sket nogen personskade. Den 49-årige kvinde blev efter færdselsuheldet sigtet for ikke at have overholdt færdselslovens bestemmelser.

 

Færdselsuheld, Kokkedal

Klokken 15.21 blev en 8-årig dreng fra Kokkedal påkørt af en 55-årig mandlig bilist fra Kokkedal, da han efter at være steget af bussen glemte at orientere sig og krydsede Byengen. Drengen fik nogle overfladiske skrammer ved uheldet og blev tilset ved en ambulance på stedet, men derudover skete der ikke umiddelbart nogen personskade.

 

Gadeuorden, Slangerup

Klokken 21.11 blev det anmeldt, at omkring 15 personer var forsamlet ved Slangerup Rutebilsstation, hvor de fyrede fyrværkeri af. En patrulje blev sendt til området, hvor de fik kontakt til en mindre gruppe unge, som de fik en alvorlig snak med, ligesom deres generalia blev registreret.

 

Kørsel uden førerret, Lynge

En 27-årig mandig bilist fra Farum blev klokken 21.20 standset af en patrulje på Hillerødvej ved afkørsel 16. Han kørte bil, selv om han havde fået inddraget sin førerret, og det blev han derfor sigtet for.

 

Narkokørsel, Birkerød

På Byagervej blev en 25-årig kvindelig bilist fra Birkerød standset af en patrulje klokken 23.55. Her viste et narkometer, at hun formentlig havde kørt bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og hun blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Derudover blev der ved visitation fundet en mindre mængde hash i kvindens besiddelse, og det modtog hun også en sigtelse for. 

 

Besiddelse af hash, Charlottenlund

På parkeringspladsen ved Skovshoved Havn traf en patrulje klokken 02.05 tre personer i en parkeret bil. To af dem, begge 19-årige mænd og fra Bagsværd, blev fundet i besiddelse af mindre mængder hash, og de blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

 

Brand i skraldespande, Hillerød

Klokken 03.06 blev det anmeldt, at der var ild i nogle skraldespande og en parasol ved Slotsarkaderne. En patrulje kørte til stedet, hvor ilden var ved at være udbrændt. Patruljen konstaterede, at branden formentlig var påsat, men der var dog ingen personer i området, som kunne sættes i forbindelse med hændelsen.

 

Brand i lejlighed, Nivå

Klokken 05.15 indløb der anmeldelse om, at der var brand i en bygning på Nivåhøj. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der var var ild i en lejlighed og en del røg i den tilstødende opgang. Beboerne i opgangen blev evakueret, mens brandvæsenet fik slukket branden, og kort efter klokken 6 kunne beboerne igen komme tilbage til deres lejligheder. Beboeren i lejligheden, der brændte, en 88-årig kvinde, blev efterfølgende kørt til hospitalet til observation for røgforgiftning. 

Branden skyldtes formentlig et tændt stearinlys i lejligheden, som var væltet, og den 88-årige kvinde blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. 
 

Indbrud i privat beboelse anmeldt den 5. - 6. maj 2020 i Nordsjællands politikreds

Kilde: Nordsjællands Politi